« Et lille ekstra »

 

Hvis der er noget, jeg er stolt af i livet, er det mine børn. Hver af dem er et mirakel og en udfordring, hver enkelt har en særlig plads i mit hjerte, hver på sin måde hjælper de mig med at komme videre i livet. Men jeg må erkende, at Pablo er en vinder i alle kategorier.

Pablo er den yngste af fire søskende, og han har « et lille ekstra », han er bærer af trisomi 21. Jeg elsker tanken om, at han bringer noget, at han er en slags belønning. Derudover blev Pablo født med en alvorlig hjerdeforstyrrelse og har allerede gennemgået flere indgreb. Han er en overlever med en vital styrke, som mange ville misunde.

 At være mor til et barn med « et lille ekstra » er at modtage en konstant dosis af kærlighed og lære at leve her og nu.

At være mor ændrer livet i sig selv. At være mor til et barn med « et lille ekstra » ændrer det lidt mere, til det bedre, hvis man er klar til at gå på andre veje og glemme unødvendige sammenligninger. Til gengæld modtager man en konstant dosis af kærlighed og lærer at leve i fuld bevidsthed, her og nu. Det er en sti, der bygges trin for trin, med masser af kærlighed, accept og resiliens. Som for alle vigtige ting er vejen ikke let, den er krævende og ofte svær. Derfor er det vigtigt at være godt støttet.

Det er muligt at være meget lykkelig som mor til et barn med handicap.

Jeg har været heldig at blive godt støttet af familie og venner, men det er ikke alle, der er det. Og jeg har kunnet omgive mig med professionelle, der har hjulpet mig med at overvinde de uundgåelige forhindringer. Pablo er nu en voksen, og når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvor langt vi er nået. Jeg er stolt af den familie, vi har bygget, og dybt taknemmelig. Jeg har ikke den ambition at kunne hjælpe alle, jeg ønsker blot at dele min personlige erfaring som mor til et ungt barn med trisomi 21. Ja, det er muligt at være meget lykkelig som mor til et barn med handicap. Det er muligt at være lykkelig med en bror eller søster med handicap. Det er muligt at være lykkelig i et parforhold med et barn med handicap. Det er muligt at være lykkelig i familien og vokse. Jeg prøver ikke at benægte vanskelighederne, men hvem har ikke det? De fylder ikke hele vores liv; langt fra. Vores liv er fyldt med små daglige sejre, som vi nyder dobbelt, fordi vi er bevidste om, hvad de betyder, og hvad de har kostet. Det ændrer alt.

I næste artikel vil jeg tage fat på udmeldingen om handicap, som er et meget følsomt øjeblik som forælder og fortjener mere opmærksomhed fra fagfolk og omgivelser.