Dit barn kommunikerer med et ASK-værktøj: hvordan får du det med ind i skolen, og hvordan sikrer du, at det virkelig bliver brugt dér? Tre greb: få ASK skrevet ind i elevens plan, lær de voksne omkring barnet at bruge det, og forbered ordene til hver lektion. Her er rammerne i Danmark og derefter de metoder, der gør en forskel i klassen.
Hvad er rammerne: PPR, elevens plan, opfølgning?
I Danmark går vejen til støtte i skolen for en elev med særlige behov som regel gennem kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). PPR laver en pædagogisk-psykologisk vurdering, som beskriver elevens behov og den støtte og de hjælpemidler, der kan hjælpe eleven i undervisningen.
- Henvendelsen: du kan bede skolens leder om at henvise dit barn til PPR. Ud fra vurderingen beslutter skolen og kommunen, hvilken støtte eleven får: støtte i klassen, specialundervisning, hjælpemidler eller et andet skoletilbud.
- Samarbejdet: skolen, forældrene og PPR følger op sammen, med fx klasselæreren, støttepædagogen, talepædagogen og eventuelt psykologen.
- Planen følges op med jævne mellemrum, og når elevens situation kræver det, fx ved et skoleskift.
Henvendelse til skolenDu beder om en henvisning til PPR
PPR's vurderingBehov, støtte, hjælpemidler
Elevens planASK skrives ind sort på hvidt
OpfølgningMøder mellem skole, forældre og PPR
Få ASK skrevet ind i elevens plan, sort på hvidt: eleven kommunikerer med et ASK-værktøj; værktøjet er altid til rådighed (i klassen, i frikvarteret, i spisepausen, på ture); de voksne bruger det også. Så kan alle støtte sig til den tekst.
Hvem stiller værktøjet til rådighed i skolen?
En tablet eller et andet digitalt værktøj kan være et undervisningshjælpemiddel, som skolen eller kommunen stiller til rådighed, ofte efter en vurdering fra PPR. Bruger barnet også værktøjet derhjemme og i fritiden, kan det i stedet være et personligt hjælpemiddel, som man søger om hos kommunen. Reglerne og ventetiden varierer fra kommune til kommune: spørg skolen. Om finansiering af et personligt værktøj: se Finansiering af ASK.
Støttepædagog, specialklasse, PPR: hvem gør hvad?
StøttepædagogDen første kommunikationspartner i klassen
SpecialklasseLæreren, en mulig ASK-ansvarlig på skolen
PPRPsykologer, talepædagoger og andre fagpersoner for kommunens skoler
Støttepædagogen, den første kommunikationspartner
Støttepædagogen er ofte den voksne, der tilbringer mest tid med eleven. Hun bliver en værdifuld kommunikationspartner, hvis hun mestrer tre ting: at modellere på elevens værktøj, mens hun taler, at vente 5 til 10 sekunder, før hun hjælper, og aldrig at svare i stedet for eleven. Et kort og praktisk kursus er nok til at ændre de vaner: se Modellér, vent, svar.
Specialklasser på almindelige skoler
Nogle almindelige skoler har specialklasser eller mindre grupper (navnet varierer fra kommune til kommune), hvor en lille gruppe elever undervises, ofte med nogle timer i en almindelig klasse. Læreren dér kan blive skolens ASK-ansvarlige (se Indfør ASK som team).
Kommunens PPR
PPR samler psykologer, talepædagoger og andre fagpersoner, som rådgiver kommunens skoler og dagtilbud. Hvordan arbejdet er organiseret, varierer fra kommune til kommune. Spørg skolen, hvem fra PPR der er knyttet til dit barns skole.
Hvordan forbereder man ordene før hver lektion?
I skolen skifter ordforrådet hver uge: planter, så planeter, så vulkaner. Et stabilt socialt ordforråd er ikke nok til at følge undervisningen, heller ikke et rigt et (Westby, 1985, citeret i Beukelman & Light, 2020). Lav en fast rutine for nye ord:
- Læreren sender på forhånd ordene til det næste forløb til talepædagogen eller familien: en liste med 10 til 20 ord er nok.
- Ordene til emnet lægges ind på en særlig side, så længe forløbet varer, og arkiveres bagefter (så man kan tale om det igen).
- Lange svar forberedes derhjemme og optages til klassen: et oplæg, et digt, svaret på »hvad lavede du i weekenden?«.
- Personernes replikker optages til højtlæsning, og for de mindste også den sætning, der går igen i billedbogen.
Udpeg én person, der står for at lægge ord ind: ofte talepædagogen, familien eller skolens ASK-ansvarlige. Det vigtigste er, at listen kommer før lektionen. I Pictalk Buddy synkroniseres ordforrådet mellem skolens tablet og familiens telefon, og kerneordene flytter sig ikke, når man tilføjer en emneside.
Hvordan tilpasser man aktiviteten i stedet for eleven?
Deltagelsesmodellen (Beukelman & Mirenda) går ud på at iagttage, hvad de andre elever gør under en aktivitet, hvad eleven, der bruger ASK, gør, og hvad der står i vejen. Derefter justerer man et eller flere greb:
| Greb | Eksempel |
|---|---|
| Mængde | 5 spørgsmål i stedet for 10 |
| Tid | Mere tid til at formulere et svar, eller et forberedt svar |
| Grad af hjælp | En voksen eller en klassekammerat |
| Præsentation | Skriftlige instruktioner eller instruktioner med piktogrammer, ud over de mundtlige |
| Svarform | Pege på det rigtige svar blandt fire, sortere ordkort, stave |
| Sværhedsgrad | Selve opgavens sværhedsgrad |
Eksempel: under højtlæsning af en billedbog har eleven en side med personerne, nogle udsagnsord (spise, løbe, falde), tre følelser, hvem?, hvad? og »åh nej!«. Eleven deltager i stedet for at lytte passivt.
Hvordan fremmer man samtaler med kammeraterne?
Uden en klar plan taler elever, der bruger ASK, mest med voksne. I en observationsundersøgelse foregik kun 3 % af deres interaktioner med jævnaldrende, en tredjedel af eleverne havde slet ingen, og ASK-værktøjet var ikke til stede i omkring halvdelen af de situationer, hvor der var mulighed for at kommunikere (Andzik, Chung & Kranak, 2016).
- Præsentér værktøjet for klassen: hvordan det virker, og hvordan man venter på svaret.
- Forbered ord til frikvarteret: lege, kammeraternes navne, »kommer du?«, »det er min!«, »sejt«.
- Tilføj spørgsmål til den anden (»hvad med dig?«, »hvad lavede du i weekenden?«): de gør samtalerne længere og mere behagelige (Light et al., 1999).
- Lav lege to og to, hvor kammeraten også bruger piktogrammerne.
Hvad med læsning og skrivning?
Stavning er den eneste måde at sige et hvilket som helst ord på og dermed få adgang til hele fagenes ordforråd. Tilbyd et tastatur fra starten, også selv om eleven endnu ikke kan læse, og brug værktøjet i læsetimerne: se ASK og læsning.
Hvordan forbinder man hjem og skole?
- Det samme værktøj derhjemme og i skolen, med ordene placeret på samme måde. Skift ikke værktøj samtidig med et skoleskift: én overgang ad gangen.
- En visuel kontaktbog eller en digital livsbog til at fortælle om dagen derhjemme og om weekenden i skolen.
- Et åbent filformat (OBZ) til at dele ordforrådet med talepædagogen, også hvis hun bruger et andet program.
Ofte stillede spørgsmål
Kan skolen afvise mit barns tablet?
Hvis ASK er skrevet ind i elevens plan, er værktøjet en del af den aftalte støtte. Hvis der opstår problemer, så tal med skolens ledelse, og bed om et møde med skolen og PPR.
Må støttepædagogen hjælpe eleven med at finde ordene?
Ja, hvis eleven beder om det: hun kan vise, hvor et ord står. Men hun vælger aldrig svaret for eleven.
Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy
Kilder
- Beukelman, D. R. & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes. Citerede studier: Westby (1985); Andzik, Chung & Kranak (2016); Light et al. (1999).