Hvordan hjælper man en person med at bruge sit ASK-værktøj? Ved selv at bruge det foran hende, hver dag: du taler, mens du trykker på hendes piktogrammer (modellere), du giver hende tid (vente), og du reagerer på hvert af hendes forsøg (svare). Det er en af de bedst underbyggede strategier inden for ASK, og den kan læres på nogle få timer.

Hvad er modellering?

At modellere er at »tale ASK« foran personen. Under en aktivitet, der interesserer hende, siger du din sætning højt og trykker på sætningens nøgleord på hendes tablet, telefon eller papirtavle. Man taler også om sprogstimulering med hjælpemidler, støttet input eller aided language stimulation. Princippet: det, personen ser og hører, skal ligne det, man forventer, at hun selv udtrykker med sine symboler (Beukelman & Light, 2020).

At modellere er ikke at få personen til at gentage. Du kræver ingenting: ikke »Vis mig MERE«, ikke »Hvor er DRIKKE?«. Du viser, hvordan man bruger det.

Hvorfor er det uundværligt?

Et barn, der lærer at tale, hører mere end en million ord, før det siger det første (Hart & Risley, 1995). Et barn, der kommunikerer med piktogrammer, ser næsten aldrig nogen bruge sine symboler: selv uddannede partnere modellerer ofte mindre end 10 % af det, de siger (Romski & Sevcik, 2003). Man beder barnet om at udtrykke sig på et sprog, det næsten aldrig har set nogen tale.

Flere metaanalyser viser store effekter af modellering på sprogforståelsen og endnu større på udtrykket (Allen et al., 2017; Biggs, Carter & Gilson, 2018; O'Neill, Light & Pope, 2018). Effekterne ses både hos de helt små og hos voksne, ved autisme, cerebral parese, Downs syndrom og udviklingshæmning, uanset om modellen er en forælder, en kammerat, en støttepædagog eller en talepædagog, og med en papirtavle såvel som med en app.

Modellering er ikke altid nok: små børn lærte flere ord, når de også blev opfordret til at bruge symbolerne (Romski et al., 2010). Derfor de tre trin i denne guide.

Hvordan kommer man i gang i denne uge?

1. Hav værktøjet inden for rækkevidde ved måltider, i badet, under leg og på ture. Til aktiviteter, hvor der bliver svinet, kan du bruge en lamineret udgave eller et cover.
2. Vælg et til fem målord for ugen, for eksempel MERE, FÆRDIG, HJÆLP MIG, KIG, IKKE, og vis dem ved hver naturlig lejlighed (det kaldes »fokuseret stimulering«). Bland meget hyppige små ord med personlige ord, der motiverer (søsterens navn, hendes tegnefilm): kerneord er nødvendige, men aldrig nok (Laubscher & Light, 2018). Se Hvilke ord skal i værktøjet.
3. Modellér i yndlingsstunderne: leg, måltider, bad, tegnefilm, udflugter. Begynd med to eller tre stunder om dagen, og øg så.
4. Tal normalt, og tryk på et eller to nøgleord. »Åh, vil du have mere vand?«, mens du trykker på MERE; »Kom, vi går ud og leger«, mens du trykker på GÅ og så LEGE. Behold en hel sætning i talen, aldrig telegramstil (»du drikke vand«), selv om skærmen kun viser to af ordene (Fey, 2008).
5. Lær selv, hvor ordene er. Den vigtigste grund til, at voksne modellerer lidt, er, at de er længe om at finde ordene. Med et ordforråd, hvor ordene aldrig flytter sig, lærer du placeringerne samtidig med personen (se Organisér gitteret).
6. Varier beskederne: ikke kun bede om ting, men også kommentere (»det er sjovt«), sige fra (»ikke det«), spørge (»hvad er det?«). Se Mere end at bede om ting.

Vente: hvor længe?

Tale går med 150 til 250 ord i minuttet; kommunikation med hjælpemidler er typisk 15 til 25 gange langsommere. Uden vejledning ser man næsten altid det samme mønster: partneren tager de fleste ture i samtalen, vælger emnerne og stiller mest lukkede spørgsmål; personen svarer, men tager sjældent initiativ til en samtale.

Efter et spørgsmål, et forslag eller en modellering kigger du på personen med en venlig forventning og venter 5 til 10 sekunder uden at sige noget. Vent længere ved store motoriske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser eller en ny rutine. Ti sekunder er lang tid: tæl inde i hovedet »enogtyve, toogtyve…«. De fleste voksne gentager, omformulerer eller svarer i stedet for personen efter to eller tre sekunder. Men pausen giver tid til at forstå og finde ordet, og den viser, at det er hendes tur.

Gør ikke beskeden færdig for tidligt. Personen trykker på SPISE, og man udbryder »Nå, du er sulten!«, selv om hun måske ville sige »hunden spiser«. Vent efter det første symbol: resten kommer ofte. Nogle kan lide, at man gætter, hvis man bekræfter; andre hader at blive afbrudt. Spørg dem, og skriv det på deres kort »Sådan taler du med mig«.

Svar på hvert forsøg, og udvid

Svar straks på det, personen udtrykker, uanset formen: et blik, en gestus, en lyd, et piktogram. Hvis hun trykker på et symbol »ved et tilfælde«, så svar, som om det var med vilje.

• Udvid med et ord på hendes værktøj. Hun trykker VIL BOLD? »Vil du have den røde bold?«, mens du trykker på RØD. Hun trykker HUND? »Ja, hunden løber«, mens du trykker på LØBE.
• Vis det rigtige symbol, når hun tager fejl, i stedet for kun at rette i talen, en hyppig refleks hos partnere (Smith & Grove, 2003).
• Bekræft det, du har forstået: »Mener du, at du vil i parken?«.
• Stil rigtige spørgsmål, som du ikke kender svaret på, i stedet for eksamensspørgsmål (»hvad er det?« foran en kat). Lukkede spørgsmål er stadig nyttige, især når personen er træt: slut dem med »ja eller nej?«, mens du viser et nik.

Hvis der ikke kommer noget efter ventetiden, så modellér et muligt svar på hendes værktøj uden at kræve, at hun gentager det, og gå så videre til noget andet.

Hvordan skaber man anledninger til at kommunikere?

Når alt er forudset (glasset fyldt, før tørsten kommer, legetøjet inden for rækkevidde), er der ikke mange grunde tilbage til at kommunikere. Lav små situationer, der giver lyst til at tale:

• giv en meget lille portion, så hun beder om MERE;
• stil yndlingslegetøjet, så hun kan se det, men ikke nå det;
• skru låget lidt for hårdt på glasset, så hun beder om HJÆLP MIG eller ÅBNE;
• »glem« skeen, eller giv hende den forkerte ting, så hun kan sige IKKE DET;
• stop sangen midt i, og vent;
• giv et valg mellem to ting, hvor hun ikke kan lide den ene.

To betingelser: det nødvendige ord findes på hendes værktøj, og legen forbliver let. Man stopper, før frustrationen kommer.

Skab en anledning, vent, svar: det er PoWR-cyklussen (Douglas, McNaughton & Light, 2013). Brugt regelmæssigt ændrer den samspillet grundlæggende.

Opfordre og prompte: i hvilken rækkefølge?

Når personen ofte har set et ord, kan du opfordre hende til at bruge det og så prompte hende om nødvendigt, mens du gradvist trækker hjælpen tilbage. Der er to måder at gøre det på:

• Fra mindst til mest hjælp (vente, pege på værktøjet, så modellere ordet): til personer, der er mere passive, så de ikke bliver afhængige af prompts.
• Fra mest til mindst hjælp (modellere, pege, så vente): til impulsive personer, svære færdigheder, og når man erstatter problemskabende adfærd med en besked (se Problemskabende adfærd).

I begge tilfælde tager man aldrig personens hånd for at få hende til at trykke på symbolerne.

Hvordan tilpasser man sig personen?

Uddan partnerne: det tager kortere tid, end man tror

Jo flere der modellerer (forældre, søskende, støttepædagoger, pædagoger), jo mere ser personen sit værktøj blive brugt. Og strategierne læres hurtigt. Mindre end fem timers undervisning er ofte nok til varigt at ændre måden at samspille på (Kent-Walsh & Binger, 2013), og korte forløb »lige i tide« på 15 til 20 minutter har allerede en målbar effekt (Holyfield et al., 2018). Efter en kort video aflæste klassekammerater deres kammeraters signaler korrekt i 86 % af tilfældene mod 33 % før.

Programmet ImPAACT (Kent-Walsh & Binger, 2013) træner fem færdigheder: modellere, holde en ventepause, stille åbne spørgsmål, prompte og så trække hjælpen tilbage, svare på hvert forsøg og udvide det. Metoden, der virker: beskrive strategien, vise den, øve med feedback og så bruge den i det virkelige liv. Forældre foretrækker korte, gentagne sessioner på omkring en time (Meder & Wegner, 2015).

Huskereglen »LAF, Don't CRY« (McNaughton & Vostal, 2010): lyt, spørg, vis interesse; lad være med at kritisere, reagere for hurtigt eller kun tale om dig selv.

Gør, undgå

Materialer til udskrivning findes på siden med ressourcer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hvis personen ikke kigger, når jeg modellerer?

Det er almindeligt i starten. Fortsæt: mange følger med ud af øjenkrogen. Hold værktøjet tæt på dit ansigt eller på det, aktiviteten handler om.

Skal jeg modellere på hendes værktøj eller på mit eget?

Helst på hendes, så dine bevægelser svarer til hendes. En kopi (papirtavle eller app på din telefon) er fin, hvis ordene står præcis de samme steder; i Buddy synkroniseres ordforrådet mellem enhederne.

Hvor lang tid går der, før man ser fremskridt?

Der er ingen garanteret tidsramme. Et barn hører sit sprog i mere end et år, før det taler: en person, der lærer ASK, har også brug for et langt sprogbad, der tæller i måneder.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes, kapitel 3, 4, 10, 11 og 12.
• Studier citeret efter Beukelman & Light (2020): Hart & Risley (1995); Romski & Sevcik (2003); Romski et al. (2010); Allen et al. (2017); Biggs, Carter & Gilson (2018); O'Neill, Light & Pope (2018); Fey (2008); Laubscher & Light (2018); Smith & Grove (2003); Douglas, McNaughton & Light (2013, PoWR); Kent-Walsh & Binger (2013, ImPAACT); Holyfield et al. (2018); Meder & Wegner (2015); McNaughton & Vostal (2010); Small et al. (2003).