Hvilke ord skal i et ASK-værktøj, når man starter fra bunden? En blanding af tre slags ord: nogle få hyppige ord, der kan bruges overalt, ordene fra personens aktiviteter og hendes helt egne ord. Her er en første liste på dansk og en metode til at organisere ordforrådet og lade det vokse.

Kerneord, randord, personlige ord: de tre slags ord

• KerneordHyppige ord, der kan bruges overalt
• RandordOrdene inden for et emne, mest navneord
• Personlige ordHendes nærmeste, hendes steder, hendes interesser

• Kerneord (core vocabulary): meget hyppige ord, som mange mennesker bruger i mange sammenhænge. Mest små grammatiske ord (»den«, »til«, »det«) og nogle almindelige ord (»gå«, »ville«, »mere«).
• Randord: ordene inden for et emne, mest navneord (»rutsjebane«, »æblemos«, »oplader«). Uden dem kan man sige »jeg vil have det«, men ikke »jeg vil have æblemos«.
• Personlige ord: fornavne, kæledyr, kendte steder, interesser. Kun personen selv og hendes nærmeste kan levere dem.

Du vil ofte læse, at »80 % af det, vi siger, er kerneord, og 20 % er randord«. Hæftet, der har gjort tallet kendt, henviser ikke til nogen undersøgelse: det er en størrelsesorden, ikke et forskningsresultat.

Hvilke ord skal man begynde med?

Kerneord er nødvendige, men aldrig nok. De offentliggjorte lister bygger på ældre taleres sprog, overlapper kun lidt og ligner ikke ret meget små børns virkelige første ord (Laubscher & Light, 2018). Hos børn med typisk udvikling er 60 til 65 % af de første 50 ord navneord, 14 til 19 % handlingsord og kun 0 til 4 % grammatiske ord (Fenson et al., 2007).

En person, der er ny med ASK, begynder derfor ikke med et gitter af kerneord. Hun begynder med:

• personlige ord, der motiverer: hendes nærmeste, hendes krammedyr, hendes tegnefilm, hendes yndlingsdrik;
• nogle stærke ord, der ikke er navneord: »mere«, »færdig«, »stop«, »nej«, »vil«, »hjælp mig«, »gå«, »åbne«, »kigge«, »hvad?«, »hej«, »ups«.

Ved omkring 50 ord, når kombinationerne kommer, tilføjer du stedord, udsagnsord og ord til at beskrive; de små grammatiske ord kommer med grammatikken. Alfabetet er der fra starten. Enhver liste skal sorteres sammen med personen og hendes nærmeste (Yorkston et al., 1990). Tre råd til de første uger:

• Overtræn ikke »jeg vil«. De første kombinationer klarer sig ofte uden: »mere kilde«, »mor kom«.
• Giv tidligt ord til at sige fra (»stop«, »færdig«, »ikke«) og jokerord: »det« sammen med en pegegestus, »lave« for et udsagnsord, der mangler.
• Vælg 3 til 5 målord, og brug dem selv på værktøjet i yndlingsstunderne: det er modellering.

De første 50 ord tilpasset til dansk

Den mest kendte engelske liste over »de første 50 kerneord« kommer fra udgiveren Prentke Romich (PRC) og er den røde tråd i hæftet Teaching Core Words Across the Day (Liberator). Næsten ingen af ordene er navneord. Her er listen tilpasset til dansk med de ord, Pictalks danske ordforråd bruger.

Funktion	Ord	Godt at vide
Bede om	mere, vil, hjælp mig	små børn bruger også »mere« om »igen«, når en leg skal gentages
Styre handlingen	gå, kom, tage, lave, putte, lege, læse, kigge, åbne, lukke, spise, drikke	bydeformen (»kom«) er den naturlige form med ét ord
Stoppe, skifte	stop, hold op, færdig, ikke, anden, klar	i talesprog er »vil ikke« nok
Beskrive, sige sin mening	kan lide, god, godt, ikke godt, stor, lille, hurtigt, langsomt, som	»kan lide« er ét felt, selv om det er to ord
Følelser og krop	glad, ked af det, sur, føle, ondt, syg	»det gør ondt«, »jeg har ondt i maven«: en anden opbygning end på engelsk
Personer	jeg, mig, min/mit/mine, du, dig, jer, det	»mig!« kan stå alene, »jeg« venter på et udsagnsord
Sted, retning	i, ude, på, oppe, nede, tænde, slukke, tage af	et engelsk ord oversættes her på flere måder
Spørge	hvad?, hvad er det?	sammen med en pegegestus
Reagere	av, adr, ups, mums, sejt, mega fedt	disse udråbsord kommer helt naturligt
Farver	rød, blå, grøn, gul…	bøjningen tæller: rødt, røde

Hvad dansk slår sammen, og hvad det deler op

Det virker ikke at oversætte en engelsk liste ord for ord. Dansk slår nogle engelske kerneord sammen:

• lave dækker meget af do og make (»hvad laver du?«);
• tage dækker take og en del af get;
• hej dækker hi og hello, og »hej hej« siger farvel;
• det dækker it og that og kan betegne hvad som helst sammen med en pegegestus.

Omvendt deler dansk andre op: more og again bliver »mere« og »igen«; play bliver »lege« (med legetøj) eller »spille« (spil, musik, sport); on/off bliver »tænde / slukke«, »tage på / tage af« eller »på« alt efter betydningen; up/down bliver »oppe / nede« eller »gå op / gå ned«. Læg dertil bøjningen af tillægsord (stor, stort, store), den bestemte endelse (bil, bilen) og valget mellem »du« og »I«: grammatikken er heller ikke et tilvalg på dansk. Buddy bøjer i øvrigt ordene automatisk.

Tænk også på de ord, personen får brug for

En anden skelnen hjælper med ikke at glemme noget (Vanderheiden & Kelso, 1987):

• Dækningsordforråd: det, personen skal kunne sige, også sjældent: sine behov, sociale vendinger, behov knyttet til hendes funktionsnedsættelse (»skift min stilling«, »jeg kan ikke få luft«) og de ord, der hører til hver situation (en fødselsdag, en time hos fysioterapeuten).
• Udviklingsordforråd: ord, personen endnu ikke kender, sat ind på forhånd, så omgivelserne kan vise dem under en ny oplevelse. Før det første besøg i cirkus kan du tilføje »klovn«, »løve«, »sjov« og »det er uhyggeligt«. Når »hvad«, »hvem« og »hvor« sidder fast, kan du tilføje »hvorfor«, »hvordan« og »hvornår«.
• Accelerationsordforråd: lange, hyppige beskeder, der er gemt i deres helhed for at spare tid. Se de færdige sætninger.

Færdige ordforråd glemmer ofte ordene for kroppen, smerte og nuancerede følelser: dem finder du i Krop, smerte, samtykke. Til en teenager skal du også vælge ord, der passer til alderen, ikke ord til et barn på 4 år.

Organisere ordene: efter kategori eller efter aktivitet?

• Efter kategori (personer, mad, tøj, steder): logisk for en voksen, men børn begynder først at ordne ord på den måde omkring 6 til 7 år (Fallon, Light & Achenbach, 2003). Og »jeg var hos mormor i går« kræver flere sideskift.
• Efter aktivitet (badet, eftermiddagsmaden, frikvarteret): sådan grupperer små børn ordene. Risikoen: de hyppige ord havner forskellige steder fra side til side.

Den anbefalede løsning kombinerer de to: sider efter emne eller aktivitet og en fast række kerneord, der bliver på samme sted på alle sider. En emneside må ikke kun indeholde navneord: den skal have udsagnsord, ord til at beskrive og ord til at sige fra, ellers lærer personen at benævne, ikke at tale. På siden Drikkevarer i PicTalk Basis 24 kommer »jeg vil drikke« for eksempel først, så »hælde«, »smage«, »fylde« og først derefter vand, mælk, juice eller saft.

Antal felter og faste pladser: se Organisér gitteret.

Tilpasse: hvem vælger ordene?

Intet færdigt ordforråd kender lillesøsterens navn eller den tegnefilm, der er populær lige nu.

1. Spørg flere personer. Forældre, talepædagoger og lærere foreslår hver især ord, som de andre ikke har nævnt (Morrow et al., 1993). Personen selv har det sidste ord.
2. Observér de virkelige aktiviteter: hvilke ord bruger de andre børn i frikvarteret eller til fodbold?
3. Udfyld de felter, der er sat af ([mit fornavn], [min livret], [mine sange]), og tilføj dine egne billeder.
4. Tilføj ordene på det rigtige tidspunkt. Et ord, der bliver tilføjet under aktiviteten, når personen har brug for det, øger antallet af samtaleture mere end en liste, der er forberedt uger i forvejen.
5. Ryd op. Arkivér ordene fra det afsluttede skoleemne eller fra sidste ferie uden at slette dem, hvis personen stadig vil tale om dem.

Et ordforråd, der aldrig bliver opdateret, er en hyppig årsag til, at værktøjet bliver opgivet: se Vælg dit værktøj.

Og Pictalks ordforråd?

PicTalk Basis 24 (telefon), PicTalk Springbræt 48 og PicTalk Horisont 80 (tablet) er tre gratis ordforråd, der er bygget ud fra disse offentliggjorte principper og tilpasset til dansk: hvert kerneord beholder sit felt på alle sider, emnesiderne sætter udsagnsordene før navneordene, der er felter sat af til dine ord, og Springbræt og Horisont har ekstra sider til teenagere. Detaljerne står på deres præsentationsside. Plancher til udskrivning finder du på siden med ressourcer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange ord skal der til for at begynde?

Der findes ikke noget magisk tal: nogle få stærke ord og de personlige ord er nok, og så tilføjer man efterhånden, som behovet opstår.

Skal man have en papirudgave?

Ja, til badet, eller når batteriet løber tør. Buddy udskriver plancher og hæfter ud fra dit ordforråd.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes. Citerede studier: Fallon, Light & Achenbach (2003), Fenson et al. (2007), Laubscher & Light (2018), Morrow et al. (1993), Vanderheiden & Kelso (1987), Yorkston et al. (1990).
• Liberator / Prentke Romich Company, Teaching Core Words Across the Day : First 50 Words (LAMP Words for Life-udgaven).