Tablet, telefon eller kommunikationsbog på papir: hvilket ASK-værktøj skal man vælge, og hvordan ved man, om det passer? Man begynder ikke med værktøjet, men med personen. Papir og skærm supplerer hinanden, og et værktøj bedømmes først efter en rigtig afprøvning over flere uger.
Hvad skal du vide om personen, før du vælger?
Den anerkendte fremgangsmåde, deltagelsesmodellen, tager udgangspunkt i personens liv: hvor hun deltager, hvad der forhindrer hende i det, og derefter hvilke hjælpemidler der skal vælges (Beukelman og Light, 2020). Før du downloader noget som helst, så notér:
- Hendes aktiviteter og steder: måltider, skole, arbejde, fritid, indkøb, svømmehal, lægebesøg. Hvad mangler hun for at kunne kommunikere hvert sted?
- Hendes kommunikationspartnere: nære personer, der kender hendes fagter, eller fremmede, der har brug for en tydelig stemme? Venner og fremmede kræver andre beskeder end familien.
- Hendes adgang: kan hun pege sikkert med fingeren? Er der brug for en keyguard, en kontakt eller blikket?
- Hendes sprog og de nærmestes sprog.
- Hendes lyst, ikke kun hendes behov: drille sine brødre, tale om fodbold, fortælle om ferien. Et godt værktøj bruges også til at kommentere, sige fra og skabe kontakt (se Mere end at bede om ting).
- Antallet af ord, hun har brug for, og hvem der skal opdatere værktøjet. Jo større ordforrådet er, jo mere praktisk bliver det digitale.
Vent ikke, til analysen er færdig, med at give hende en måde at kommunikere på: der er ingen forudsætninger, og et første, enkelt værktøj kan tilbydes med det samme (se myterne om ASK).
Papir, tablet eller begge dele?
Man taler om lavteknologisk ASK for hjælpemidler uden elektronik (udskrevne tavler og kommunikationsbøger, kort, alfabettavler, gennemsigtige tavler til blikpegning) og om højteknologisk ASK for tablets, telefoner og talemaskiner. Fagter og tegn er stadig værdifulde, men utrænede samtalepartnere gætter kun 10 til 30 % af dem ifølge et studie (Daniloff et al., 1983): med fremmede er et fysisk hjælpemiddel nødvendigt.
| Kriterium | Papir (lavteknologisk) | Tablet eller telefon (højteknologisk) |
|---|---|---|
| Pris | Lav: udskrivning, laminering | Enheden skal finansieres; softwaren er gratis eller betalt |
| Stemme | Nej: partneren skal kigge og læse | Ja: fanger opmærksomheden uden øjenkontakt, virker på afstand, i telefonen og med dem, der ikke kan læse |
| Ordforråd | Begrænset af antallet af sider | Tusindvis af ord, organiseret på sider |
| Grammatik | Svær at vise | Bøjninger og ordforslag, afhængigt af appen |
| Robusthed | Intet batteri, kan komme med i badet og i svømmehallen | Batteri, kan gå i stykker, tåler ikke vand |
| Opdatering | Udskriv igen | Tilføj et ord på få sekunder |
| Socialt indtryk | Diskret eller meget synlig, afhængigt af formatet | En almindelig tablet opfattes som »normal« |
Til læring virker begge dele: modellering (at vise piktogrammerne, mens man taler) har stor effekt på papir som på skærm (Allen et al., 2017; O'Neill, Light og Pope, 2018). Stemmen giver mere selvstændighed med fremmede; papiret tager over, når batteriet er fladt. Den mest solide kombination er ofte en hovedapp og en papirkopi.
Reglen: samme placering på papir og skærm
Papirkopien skal have præcis de samme placeringer som appen: ordet »mere« står samme sted på arket og på skærmen. Personen skal ikke lære noget forfra, og bevægelserne bliver automatiske. En hyppig fejl: en kommunikationsbog, der er organiseret anderledes end appen, så man skal lede efter hvert ord to gange. Tjek, at appen kan udskrive sine tavler, og udskriv igen efter hver større ændring (se Organisér gitteret).
Små papirtavler til hvert sted
Tilføj nogle laminerede tavler til de steder, hvor tabletten ikke kommer med eller bliver liggende:
- badeværelset og badet
- svømmehallen
- bilen
- måltider og aktiviteter, hvor man bliver beskidt
- en »nødtavle«, der altid er inden for rækkevidde, med mindst ja, nej, det gør ondt, hjælp mig.
Se lav en kommunikationstavle og vores ressourcer til udskrivning for at lave dem.
Tjeklisten: fem områder
| Område | Spørgsmål at stille |
|---|---|
| 1. Ordforråd | Kan man nemt tilføje personlige ord (navne, billeder af familien, steder, interesser)? Bliver ordene på samme sted, når man tilføjer nye? Kan ordforrådet vokse, fx ved at vise skjulte felter, uden at alt skal organiseres om? Er der ord til at sige fra, protestere, sige stop, spørge, kommentere og hilse? Ord for kroppen, smerte og intimitet? Billeder, der passer til alderen? |
| 2. Adgang | Kan feltstørrelsen justeres? Kan man bruge en keyguard? Har personen brug for en kontakt eller øjenstyring (kun visse apps kan bruges)? Virker værktøjet i kørestolen, i sengen, i bilen? |
| 3. Stemme og sprog | Passer stemmerne til personens alder og køn, og kan hun vælge sin egen? Er appen tænkt til dansk (bøjninger, ordstilling), eller er den bare oversat? Kan man skifte sprog og beholde de samme placeringer (se ASK og tosprogethed)? |
| 4. Hverdag | Kan man tilføje et ord på under et minut, midt i aktiviteten? Virker appen offline? Synkroniseres den mellem hjemmet, telefonen og skolen? Kan man udskrive tavlerne med de samme placeringer? Eksportere sine data i et åbent format (OBZ), så man ikke er afhængig af én udgiver? Hvad koster den over flere år, abonnement medregnet? Hvor opbevares dataene? |
| 5. Mere end tale | Har personen brug for en visuel dagsplan, sekvenser til at klare en opgave selv, en livsbog? Bruger disse værktøjer de samme piktogrammer som kommunikationstavlerne? |
To kriterier vejer ofte tungere end de andre. Hvor nemt det er at ændre: forældre sætter det øverst (Meder og Wegner, 2015), og et ordforråd, der ikke udvikler sig, ender med at blive opgivet (Johnson et al., 2006). Adgangen, som alene kan udelukke nogle muligheder: se adgang til ASK (siddestilling, kontakt, øjenstyring). Om prisen, se Finansiering af ASK.
Hvordan tilrettelægger man en rigtig afprøvning?
IndstilÉt værktøj, klar til én prioriteret situation
ModellérVis ordene på værktøjet, mens du taler
ØvEn til to uger, før du observerer
ObservérBrug, hastighed, træthed og personens egen mening
- Ét værktøj ad gangen, over flere uger.
- Indstil det helt til én prioriteret situation (eftermiddagsmaden, frikvarteret, indkøb), før du bedømmer det.
- Modellér: vis ordene på værktøjet, mens du taler, i de stunder, personen holder af (se Modellér, vent, svar).
- Giv en til to ugers øvelse, før du observerer.
- Observér: bruger personen værktøjet, hvor ofte og hvor præcist? Forstår partnerne hende? Går det hurtigt, er det trættende? Deltager hun mere?
- Spørg hende, hvad hun synes, også ud fra skærmbilleder. At respektere hendes præferencer kan gøre indlæringen hurtigere (van der Meer et al., 2011).
Bedøm ikke efter en uge: en erfaren bruger anslog at have haft brug for omkring 96 timers øvelse for at mestre sit værktøj, mens den sædvanlige oplæring varer 2 til 6 timer (Horton et al., 2001).
Hvilke fejl skal du undgå?
- At vælge det værktøj, man kender. Det er den første skævhed, Beukelman og Light nævner: fagpersonen anbefaler det, vedkommende selv mestrer, ikke nødvendigvis det, der passer.
- At stole på funktionsoversigter alene. De er aldrig blevet valideret og favoriserer de mest teknologiske løsninger. Vores sammenligning af ASK-apps giver et overblik over apps på markedet, men er et udgangspunkt, ikke en dom.
- At lægge tabletten væk for at beskytte den. Et værktøj, der bliver i etuiet, er ikke til nogen nytte: sørg for et solidt cover og papirkopien til aktiviteter, hvor man bliver beskidt.
- At satse alt på ét hjælpemiddel. Ingen kommunikerer med kun ét middel: fagter, stemme, papir og skærm supplerer hinanden (Williams, Krezman og McNaughton, 2008).
- At glemme omgivelserne. Årsagerne til, at værktøjer bliver opgivet, er næsten altid de samme: et værktøj, der ikke passer, familie eller fagpersoner uden støtte eller oplæring, et ordforråd, der ikke bliver opdateret, en vigtig partner, der afviser ASK, en enhed, der er for stor eller for lille, ingen træning i virkelige situationer.
Det bedste værktøj er det, omgivelserne kan holde i live (se Indfør ASK som team).
Ofte stillede spørgsmål
Skal man begynde med papir før tablet?
Nej, det er ikke et obligatorisk trin. Man kan begynde direkte på tablet eller med begge dele. Papiret bruges mest som kopi og reserve.
Tablet eller telefon?
Det afhænger af, hvor store felter personen har brug for, og hvor meget hun er på farten. En tablet giver større felter; en telefon er altid i lommen.
Kan en gratis app være nok?
Ja, hvis den passer til personens behov: prisen siger intet om, hvor godt den passer. Særlige adgangsbehov (blik, kontakter) kræver til gengæld ofte et specialiseret værktøj.
Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy
Kilder
- Beukelman, D. R. og Light, J. C. (2020). Augmentative & Alternative Communication (5. udg.). Paul H. Brookes.
- Studier citeret efter denne bog: Daniloff et al. (1983); Allen et al. (2017); O'Neill, Light og Pope (2018); Meder og Wegner (2015); Johnson et al. (2006); van der Meer et al. (2011); Horton et al. (2001); Williams, Krezman og McNaughton (2008).