Hvor mange felter skal der være på en side, hvor skal ordene stå, og skal de have farver? Gitterets størrelse vælges ud fra personens motorik, syn og sprog, ikke ud fra hendes alder. Når ordene først har fået en plads, flytter de sig ikke, og farverne er en visuel støtte, ikke en metode.

Hvor mange felter pr. side?

Antallet af felter, deres størrelse og afstanden mellem dem afgøres efter en udredning, ikke ud fra en standardmodel (Beukelman & Light, 2020). Observér:

• Motorikken: kan personen ramme et lille mål uden at ramme nabofeltet? Placér de hyppige ord i den side, hvor hånden er mest præcis.
• Synet: en hjernebetinget synsnedsættelse (CVI) kræver ofte færre elementer, mættede farver og en mørk baggrund. Et synsfeltudfald kan gøre tomme områder nødvendige.
• Den visuelle søgning: et tæt gitter, hvor alle felterne ligner hinanden, gør søgningen langsommere.
• Sproget: den, der kombinerer ord, har brug for mange ord, der er hurtige at nå; den, der lige er begyndt, kan starte med meget få.
• Enheden: en telefon kan komme med overalt, men skærmen kan være for lille. En almindelig tablet har en social fordel: den ligner de andres (Rummel-Hudson, 2011).

Pejlemærke: nogle personer kan kun håndtere 2 til 4 elementer ad gangen, andre bruger 50 til 75 felter (Beukelman & Light, 2020). Så vidt vi ved, sammenligner ingen undersøgelse 24, 48 og 80 felter: man vælger ved at afprøve (se Vælg dit værktøj). Kontakt eller øjenstyring: se Adgang til ASK: siddestilling, kontakt, øjenstyring.

Flere felter eller flere sider?

Få felter pr. side giver større mål, men flere sideskift, og hvert niveau i navigationen koster tid og opmærksomhed. Mange felter giver flere ord med én bevægelse, men mindre mål og en mere krævende søgning. Og kommunikation med hjælpemidler er typisk 15 til 25 gange langsommere end tale (Beukelman & Light, 2020): hvert tryk, der spares, tæller.

PicTalk Basis 24, Springbræt 48, Horisont 80: tre størrelser

Pictalks egne ordforråd findes i tre størrelser, tænkt som en progression og beskrevet på deres præsentationsside. Hvert af dem har en ramme med sikkerhedsord, der altid er synlig.

PicTalk Basis 24 fungerer også som reserve på telefonen for dem, der bruger en tablet; PicTalk Horisont 80 har desuden et komplet dansk tastatur med æ, ø og å. Disse ordforråd følger offentliggjorte principper. Buddy tilbyder også ordforråd, der er udviklet til motorisk planlægning, Quick Core og Vocal Flair, med 24, 40, 60, 84 og 112 felter.

Begynd småt uden at omorganisere det hele

At gå fra 4 felter til 9 og så til 16 betyder, at alt skal læres forfra ved hvert trin. Det er bedre at starte med det endelige gitter og fylde det op lidt efter lidt: nogle få symboler i små grupper adskilt af tomme felter, og så fylder man hullerne ud uden at flytte noget. Den opstilling har hjulpet personer med Downs syndrom (Wilkinson et al., 2017). I Pictalks ordforråd bliver skjulte felter vist, efterhånden som personen gør fremskridt. Til en person, der kun kan håndtere meget få elementer, kan du i Buddy lave gitre fra 1 × 1 til 30 × 30 felter (se Lav en kommunikationstavle).

Hvorfor ordene aldrig må flytte sig

Du finder lyskontakten i gangen i mørke: din hånd kender vejen. Det er motorisk planlægning. Når hvert ord beholder sin plads, bliver bevægelsen en rutine, og opmærksomheden kan gå til samtalen (Beukelman & Light, 2020). Stabiliteten hjælper også omgivelserne: voksne, der modellerer på barnets enhed, er ofte længe om at finde ordene (von Tetzchner, 2018). En fast opstilling skal kun læres én gang (se Modellér, vent, svar).

LAMP, Unity: hvad siger forskningen?

LAMP (Language Acquisition through Motor Planning) lærer ord gennem gentagne bevægelser på en fast opstilling. Unity (baseret på Minspeak) kombinerer ikoner med flere betydninger: få tryk, men koder, der er svære for små børn (Light & Lindsay, 1992; Light et al., 2004). Man skal skelne mellem to evidensniveauer:

• LAMP-programmet bygger på foreløbige data: i en beskrivende undersøgelse lærte autistiske børn 9 til 35 ord på 8 uger (Bedwani, Bruck & Costley, 2015). Uden en kontrolleret undersøgelse er der intet, der viser, at det virker bedre end en anden tilgang.
• Princippet om faste pladser er der bred enighed om: flyt aldrig et ord, der er lært, og sæt plads af til at vokse (Wilkinson et al., 2017; Light, Wilkinson et al., 2019).

At huske en bevægelse er ikke det samme som at lære et ord; ordet læres ved at se det brugt i en situation. Den pragmatiske organisering gentager derimod ord på flere sider for at mindske navigationen (se Mere end at bede om ting). Ingen tilgang er blevet grundigt sammenlignet med de andre.

Det, der får ordene til at flytte sig, uden at nogen har besluttet det

• At tilføje eller slette et ord, så de andre rykker: sæt tomme felter af, og skjul i stedet for at slette.
• Det samme ord forskellige steder: »mere« øverst til venstre på siden Spise og nederst til højre på siden Lege, og hånden lærer ingenting.
• Automatisk sortering, alfabetisk eller efter hyppighed.
• At »rykke et ord tættere på« for at hjælpe: det sletter den indlærte vej.
• En papirplanche, der er organiseret anderledes end tabletten.

Hvis en organisering virkelig ikke passer, så skift tidligt og på én gang i stedet for med små flytninger.

I Pictalks ordforråd

Hvert kerneord beholder sit felt på alle sider, og et kontrolværktøj afviser enhver side, hvor det ville have flyttet sig: »jeg« og »vil« står i de samme felter på startsiden i PicTalk Basis 24 og på dens side Spise. Felter som [mit fornavn] udfyldes på stedet. I Buddy kan alt ændres: det er teamets ansvar ikke at omorganisere.

For at opbygge automatikken viser du hele vejen (åbne siden og så trykke på ordet) og lader personen selv lave bevægelsen, også selv om det går langsomt.

Hvornår skal man skifte til en større størrelse?

Signalet: personen leder efter ord, der ikke er der. Hun beder om tastaturet eller tager lange omveje mellem siderne.

Vær opmærksom: de tre ordforråd følger samme logik (sikkerhedsramme, stedord til venstre, sætningsstartere, farver), men de er udviklet hver for sig, og ordene skifter plads fra den ene størrelse til den anden. »Jeg« og »vil« er to separate felter i alle tre ordforråd, men i PicTalk Horisont 80 står de ikke på samme plads som i PicTalk Basis 24 og PicTalk Springbræt 48. Det samme gælder mellem PicTalk Basis 24 på højkant og liggende: vælg én retning, og hold fast i den.

At skifte størrelse betyder at lære en del af vejene forfra: ikke samtidig med et skoleskift eller en flytning, med masser af modellering og med en vurdering over flere uger (Beukelman & Light, 2020). Det kan gøre indlæringen hurtigere at respektere personens egen præference (van der Meer et al., 2011).

Fitzgerald-farvekoden: hvad kan farverne bruges til?

Gul til personer, grøn til udsagnsord, orange til navneord: denne Fitzgerald-farvekode gør grammatikken synlig, men ifølge de tilgængelige undersøgelser hjælper den ikke med at finde ordene hurtigere.

Læreren Edith Fitzgerald beskrev den i 1926 til døve elever: ordene ordnes efter deres rolle i rækkefølgen hvem → gør hvad → hvordan → hvad → hvor → hvornår. ASK har udledt en organisering fra venstre mod højre og flere farvevarianter uden én fælles standard: tjek farveforklaringen til hvert ordforråd. Denne organisering er abstrakt for begyndere (Beukelman & Light, 2020).

Farverne i Pictalks ordforråd

Kanten på en knap, der åbner en side, får den sides farve: man kan med ét blik skelne et ord (der siger noget) fra et link (der åbner en side).

Hvad siger forskningen?

• At gruppere symboler med samme indre farve (de røde madvarer sammen) gør søgningen hurtigere hos personer med udviklingsforstyrrelser (Wilkinson og kolleger).
• At farve baggrunden efter ordklasse gjorde ikke søgningen hurtigere hos børn med typisk udvikling (Thistle & Wilkinson, 2009, 2017), og effekten er ikke afprøvet hos ASK-brugere.

Brug farven til kontrast, men regn ikke med den: faste pladser hjælper langt mere.

Sådan bruger du dem

Disse måder at bruge farverne på kommer fra praksis, ikke fra undersøgelser:

• Gør grammatikken synlig, når du modellerer: »jeg« (gul), »vil« (grøn), »æble« (orange).
• Hjælp omgivelserne: et udsagnsord skal findes blandt de grønne felter.
• Find en side i ubalance: en helt orange side har kun navneord, hverken udsagnsord eller nægtelse.
• Fremhæv nægtelsen, så personen kan sige fra.

Forbehold: lær ikke farverne som en lektie; behold altid piktogram og skrevet ord, især for farveblinde; ved CVI kan tunge pastelbaggrunde være forstyrrende; på et tæt gitter overlæsser farverne hurtigt siden. I Buddy kan farveskemaet sættes til »Ingen«, og intensiteten kan justeres.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken gitterstørrelse til et barn, der lige er begyndt?

Ofte et kompakt gitter som PicTalk Basis 24, suppleret med barnets personlige ord (se Hvilke ord skal i værktøjet). Men det er barnets motorik, syn og interesser, der afgør det, ikke alderen.

Kan man beholde det samme ordforråd på telefon og tablet?

Ja, Buddy synkroniserer ordforrådene mellem enhederne. På en telefon bliver det samme gitter mindre: tjek, at felterne stadig er nemme at trykke på.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes.
• Citeret efter Beukelman & Light (2020): Fitzgerald (1926, Straight Language for the Deaf); Rummel-Hudson (2011); Wilkinson et al. (2017); von Tetzchner (2018); Light & Lindsay (1992); Light et al. (2004); Bedwani, Bruck & Costley (2015); Light, Wilkinson et al. (2019); van der Meer et al. (2011); Thistle & Wilkinson (2009, 2017).