Dit barn skriger, slår, bider eller kaster sig ned på gulvet: kan ASK hjælpe? Ofte, ja. I langt de fleste tilfælde er problemskabende adfærd et budskab: personen prøver at få noget, at slippe væk fra en situation eller at vise, at noget er galt, med det eneste middel, der virker for hende i øjeblikket. ASK giver hende et andet, hvis det er mindst lige så let og lige så effektivt.
Hvad prøver adfærden at sige?
Over 90 % af autistiske personer viser på et eller andet tidspunkt problemskabende adfærd (Jang et al., 2011, citeret efter Beukelman & Light, 2020). Når man ikke kan sige »nu er det nok«, »det gør ondt« eller »kig på mig«, tager kroppen over. De hyppigste budskaber er:
Ønske om opmærksomhed»Kom med mig«, »kig på mig«
Ønske om en ting eller en aktivitet»Jeg vil have den«, »mere«
Flugt eller protest»Jeg vil ikke«, »det er for meget«, »hold op«
Fysisk ubehagSmerte, sult, træthed, larm, sansebehov
Før du taler om adfærd, så tjek altid, at der ikke er en medicinsk årsag. En person, der ikke kan sige »jeg har ondt i tænderne«, kan slå sig selv i hovedet eller nægte at spise. Ordene for kroppen og smerte er beskrevet i Krop, smerte, samtykke.
Hvordan erstatter man adfærden med et budskab?
Funktionel kommunikationstræning, eller FCT (Functional Communication Training), blev beskrevet af Carr og Durand (1985) og bygger på flere metaanalyser (Beukelman & Light, 2020). Princippet: at lære et budskab, der giver det samme som adfærden. Fremgangsmåden har seks trin.
1. Find adfærdens funktion
Skriv ned, hvad der sker før (den udløsende situation), selve adfærden, og hvad der sker efter (hvad personen får eller undgår). Det er ABC-skemaet: antecedent (det, der går forud), adfærd (behavior), konsekvens. Udfyld det over flere dage og flere steder: mønstrene afslører funktionen.
Eksempel: hver gang Emil får sine skriveopgaver, kaster han hæftet. Bagefter lægger den voksne hæftet væk og tilbyder ham en pause. Sandsynlig funktion: at slippe for en svær opgave. Emil har brug for en acceptabel måde at sige »det er for svært« eller »pause, vær sød« på.
2. Vælg et budskab, der er mindst lige så let og effektivt
Budskabet skal give det samme som adfærden. Hvis det kræver navigation gennem tre sider at trykke på PAUSE, mens det virker med det samme at kaste hæftet, er det adfærden, der vinder (Horner & Day, 1991, citeret efter Beukelman & Light, 2020). Budskabet skal altså kunne nås med én bevægelse, på alle sider og alle steder. I Pictalk Buddy har ordforrådet PicTalk Basis 24 for eksempel ja, nej, mere, færdig, hjælp mig og stop på samme plads på hver side.
3. Lær budskabet før adfærden
Ved de første tegn på spænding, før adfærden kommer, viser du budskabet på værktøjet (»Vil du have en pause?«, mens du trykker på PAUSE), og så svarer du med det samme. Gå fra mest til mindst hjælp: vent lidt efter lidt længere, før du hjælper (se Modellér, vent, svar).
4. Svar bedre på budskabet end på adfærden
I begyndelsen skal budskabet virke hver gang, med det samme: at kommunikere bliver mere effektivt end at skrige. Adfærden skal derimod give mindre, eller give det langsommere.
5. Alle skal svare på samme måde
Forældre, lærere, støttepædagoger, pædagoger, bedsteforældre: hvis bare én person overser budskabet PAUSE, lærer personen, at det ikke altid virker. Skriv reglerne ned på et fælles ark.
6. Mindsk de udløsende situationer
Sig til før skift, gør opgaverne kortere, giv valg, indret et roligt hjørne. For at personen kan vide, hvad der skal ske, og hvornår det slutter, se Visuel støtte: agenda, sekvenser og timer.
Hvilke erstatningsbudskaber kan man tilbyde?
| Adfærdens funktion | Mulige erstatningsbudskaber |
|---|---|
| Få opmærksomhed | Prikke på skulderen, vinke; KOM, VÆR SØD; KIG PÅ MIG; JEG VIL VÆRE MED JER |
| Få en ting eller en aktivitet | VIL, MERE, VÆR SØD + et valg; præcise ønsker |
| Flygte eller protestere | NEJ TAK; FÆRDIG; PAUSE, VÆR SØD; STOP; ryste på hovedet |
| Vise ubehag | JEG HAR DET IKKE GODT; DET GØR ONDT + kropsdel; FOR MEGET STØJ; JEG HAR BRUG FOR AT FALDE TIL RO |
Budskaberne bygger på eksemplerne hos Beukelman og Light (2020), tilpasset til dansk. Vælg dem sammen med personen og hendes team. Kommunikationens andre funktioner er beskrevet i Mere end at bede om ting.
Skal man lære NEJ, STOP og FÆRDIG?
Ja, og tidligt. Nogle er bange for, at personen vil bruge dem »hele tiden«: det gør hun sikkert i starten, og det er normalt. At kunne sige fra på en acceptabel måde er en rettighed, og det mindsker den problemskabende adfærd. Ord til at protestere og regulere sig selv (stop, ikke, færdig, noget andet, hold op) er blandt de første, man bør tilbyde.
Når personen siger STOP under en leg, så stop med det samme: hun lærer, at hendes ord har magt.
Og når et nej ikke kan accepteres?
Medicin, en blodprøve, sikkerhedsselen: nogle nej kan ikke respekteres. Beukelman og Light (2020) råder til at give kontrol inden for rammen: hvilken drik medicinen skal tages med, i hvilken rækkefølge trinnene skal tages, hvilken trøstegenstand personen vil have med, hvem der hjælper. Anerkend budskabet (»Jeg ved godt, at du ikke vil«), selv om du ikke kan imødekomme det.
Ofte stillede spørgsmål
Er ASK nok til at få den problemskabende adfærd til at forsvinde?
Det kan bidrage, når budskabet opfylder samme funktion som adfærden. Intet værktøj garanterer et resultat: det er den samlede indsats, der tæller (funktion, budskab, ensartede svar, omgivelser).
Hvem kan hjælpe mig med at analysere en adfærd?
En psykolog, en talepædagog eller det tværfaglige team omkring personen kan lave en funktionel analyse sammen med dig. På et bosted eller en institution kan du spørge kommunen om specialiseret rådgivning.
Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy
Kilder
- Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes, kapitel 3 og 10.
- Carr, E. G., & Durand, V. M., 1985, Reducing behavior problems through functional communication training, Journal of Applied Behavior Analysis, 18(2), 111-126.
- Studier citeret efter Beukelman & Light (2020): Jang et al. (2011); Horner & Day (1991).