Kan en person, der ikke taler, lære at læse og skrive? Ja, i alle aldre, med en undervisning, der erstatter højtlæsning med andre måder at svare på. Det er nok det vigtigste mål i ASK: med bogstaverne kan man sige alt.

Hvorfor læsning ændrer alt i ASK

Uden skrift har en person kun adgang til de ord, som nogen har lagt ind på hendes værktøj: for de fleste ASK-brugere, der ikke kan læse, færre end 1.000 begreber og ofte færre end 100 (Beukelman & Light, 2020). Et barn, der taler, kender mere end 2.000 ord som 5-årig. Med alfabetets 29 bogstaver kan man skrive et hvilket som helst ord, navn eller idé: det er det eneste helt åbne ordforråd.

Det handler om mere end kommunikation: hos voksne ASK-brugere i arbejde gik et bedre læseniveau hånd i hånd med højere løn, forfremmelser og større arbejdsglæde (Light, Stoltz & McNaughton, 1996).

Hvorfor kan så mange voksne ikke læse?

Op til 90 % af personer med komplekse kommunikationsbehov bliver voksne uden at kunne læse og skrive funktionelt (Foley & Wolter, 2010). De kendte årsager ligger mest uden for personen selv:

• Lidt skrivemateriale fra den tidlige barndom og forældre, hvis tid går med pleje.
• 30 til 35 minutters læsning om dagen i klassen mod de mindst 90 minutter, der anbefales.
• For lave forventninger.
• Læseaktiviteter styret af den voksne, uden ASK-værktøj inden for rækkevidde.
• Højtlæsning uden pauser, med spørgsmål om det praktiske (»vend siden«) frem for om indholdet.

Der er ingen grund til at vente på forudsætninger. Børn på 3 til 5 år med autisme, cerebral parese eller Downs syndrom har lært at læse og skrive. En 13-årig pige, som havde fået at vide, at hun aldrig ville kunne læse, afkodede ord efter otte ugers tilpasset undervisning (Beukelman & Light, 2020). Som for ASK i det hele taget: man tester ikke, man underviser (se Myter om ASK).

Hvad skal man undervise i?

De samme dele som for alle, der lærer at læse:

• lydlig opmærksomhed (at trække lydene i et ord sammen og dele dem op);
• sammenhængen mellem bogstaver og lyde;
• afkodning;
• genkendelse af kendte ord;
• forståelse, først i fælles læsning og siden på egen hånd;
• stavning og skrivning af tekster.

En hyppig fælde: kun at undervise i »helord«, der genkendes som en helhed. Så kan personen ikke læse et nyt ord. Begyndere har brug for begge dele: kendte ord og afkodning (Browder et al., 2006; Mandak et al., 2018).

Hvordan underviser man en person, der ikke taler?

Uden højtlæsning skal der andre måder til at øve og tjekke (Beukelman & Light, 2020):

• Svare ved at vælge mellem cirka fire muligheder: se et skrevet ord og vælge billedet, se et billede og vælge ordet, høre et ord og vælge den skrevne form.
• Vælge afslørende distraktorer. Til »kat« kan du foreslå »kop«, »hat« og »kar«: fejlen viser, hvilken del af ordet der er svær.
• Opbygge en indre stemme. Sig lydene højt, og bed så personen om at »sige dem inde i hovedet«.
• Lære bogstavernes lyd, ikke deres navn. Når man læser, siges »m« [mmm], ikke »æm«.
• Følge fire trin: demonstration, guidet øvelse, selvstændig øvelse, feedback.

I hvilken rækkefølge skal bogstaverne læres på dansk?

Det amerikanske program ALL (Accessible Literacy Learning) begynder med de små bogstaver og de hyppige bogstaver, holder bogstaver, der ligner hinanden, adskilt og tilføjer så ét ad gangen. Rækkefølgen er udviklet til engelsk og kan ikke overføres direkte. Brug de samme principper, og vælg de bogstaver, der er hyppige på dansk og har en stabil lyd.

Hvorfor give et tastatur fra begyndelsen?

Et barn, der taler, kruseduller og »skriver« længe før, det kan skrive. En person, der ikke kan holde en blyant, har brug for en elektronisk blyant: et tastatur. Gem det aldrig væk, mens du venter på, at hun »kan læse« (Beukelman & Light, 2020).

• Accepter opfundet stavning, og vis den rigtige stavning uden at rette hårdt.
• Behold taleoutput på bogstaver, ord og sætninger: det forbedrer stavningen (Blischak & Schlosser, 2003).
• Ordforslag og stavekontrol hjælper, men de flytter vanskeligheden mere, end de fjerner den.

I Pictalk Buddy kan tastaturet nås direkte fra startsiden i PicTalk Basis 24 og er indbygget i PicTalk Horisont 80. Indstillingen »Fonetisk tastatur«, der er slået til som standard, siger lyden af hvert bogstav eller hver stavelse, mens der skrives, og derefter hele ordet, når man trykker på Mellemrum.

Kan ASK-værktøjet hjælpe med at lære at læse?

Som et supplement. Med T2L-metoden (Transition to Literacy) bliver det skrevne ord animeret og vist stort i cirka tre sekunder, når personen trykker på et symbol. Den forbedrede læsningen af enkeltord hos personer fra 3 til 46 år (Light et al., 2014). Pictalk Buddy har ikke denne animation, som heller ikke erstatter undervisningen.

På dansk staves mange ord anderledes, end de udtales (det stumme h i »hvad«, det stumme d i »mand«): den skrevne sætning er ofte den eneste måde at møde stavemåden på. Buddy bøjer i øvrigt ordene automatisk og viser den korrekte form.

Hvordan læser man en bog sammen?

Fælles læsning er en af de rigeste aktiviteter for ordforrådet, i alle aldre (efter Beukelman & Light, 2020):

1. Lad personen vælge bogen, og læs yndlingsbøgerne igen.
2. Fortæl om emnet og de nye ord, før I læser.
3. Følg teksten med fingeren.
4. Hold pauser på 5 til 10 sekunder.
5. Stil rigtige spørgsmål om historien.
6. Modellér på personens ASK-værktøj (se Modellér, vent, svar).
7. Svar på det, hun siger, og byg videre på det.
8. Bed hende om selv at fortælle historien.

En bogtavle (personer, handlinger, følelser, en sætning, der går igen) gør det meget lettere at deltage: se Lav en kommunikationstavle. Det gratis websted Tar Heel Reader har tilgængelige bøger og lader dig lave dine egne.

Og i skolen?

Stavning er den eneste egentlige adgang til fagenes ordforråd. Få mål for læsning og skrivning skrevet ind i elevens plan sammen med skolen og PPR, og lad ASK-værktøjet blive fremme i læsetimerne. Se ASK i skolen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal man begynde?

Så tidligt som muligt: fælles læsning og tastatur fra den tidlige barndom. Men det er aldrig for sent, og også teenagere og voksne, der begynder sent, lykkes.

Er det nok at skrive ordet under hvert piktogram?

Nej. Den faste etiket hjælper mest kommunikationspartnerne (Erickson et al., 2010). Den er stadig nyttig, fordi den viser personen skrift, men den erstatter ikke en direkte undervisning i lyde, bogstaver og afkodning.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes, kapitel 6, 11, 12 og 13.
• Studier citeret efter Beukelman & Light (2020): Foley & Wolter (2010); Light, Stoltz & McNaughton (1996); Browder et al. (2006); Mandak et al. (2018); Blischak & Schlosser (2003); Light, McNaughton, Jakobs & Hershberger (2014, T2L); Erickson et al. (2010).