Dit barn er 2, 3 eller 4 år og taler ikke eller kun meget lidt, og du spekulerer på, om du skal være bekymret. Her er pejlemærkerne, hvem du kan kontakte i Danmark, og hvad du kan gøre allerede i denne uge. Hovedbudskabet: vent hverken på ordene eller på en diagnose, før du giver barnet en måde at kommunikere på.
Pejlemærker: hvad man kan forvente, og hvad der bør vække bekymring
Hvert barn har sit eget tempo, og sproget udvikler sig ikke efter kalenderen. Alligevel findes der pejlemærker. Ved typisk udvikling kommer de første ord omkring 12 måneder (Bloom, 2000, citeret i Beukelman & Light, 2020). Børn begynder at sætte to ord sammen, når de kender omkring 50, som regel mellem 18 og 24 måneder (Owens, 2005). Omkring 3 år kommer de små sætninger med tre led.
En tjekliste til at opdage usædvanlig udvikling hos børn under 7 år nævner blandt andet disse advarselstegn for sproget:
- siger ikke selv fem ord som 18 måneder;
- siger ikke mere end ti ord eller sætter ikke to ord sammen (»far væk«, »mere kage«) som 24 måneder;
- laver ikke små sætninger med tre ord eller forstår ikke en enkel besked uden fagter som 3-årig;
- et sprog, som personer uden for familien ikke forstår, som 4-årig;
- og i alle aldre tilbagegang: ord eller fagter, der forsvinder.
Ét punkt er meget klart: uanset alder er forældrenes bekymring i sig selv et advarselstegn, som berettiger en grundig undersøgelse af udviklingen. Det samme gælder enhver tilbagegang eller manglende fremgang (HAS, 2020, om opsporing af neuroudviklingsforstyrrelser). Du behøver med andre ord ikke at »være sikker« for at bede om en vurdering.
Hvem skal man kontakte, og i hvilken rækkefølge?
Her er de mest almindelige indgange i Danmark.
LægenEgen læge, også ved børneundersøgelserne
HørelsenEn undersøgelse, der skal laves tidligt
TalepædagogenVia kommunens PPR
- Egen læge. Fortæl om det, du har lagt mærke til, med konkrete eksempler og gerne korte videoer. Du kan også tale med sundhedsplejersken.
- En høreundersøgelse. Et høretab, også et delvist eller svingende, kan bremse sproget. Det er en undersøgelse, der skal laves tidligt.
- En talepædagogisk udredning. For små børn går vejen som regel gennem kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning): spørg i dagtilbuddet, eller kontakt PPR direkte. Talepædagogen vurderer forståelse, udtryk og nonverbal kommunikation og kan tilbyde behandling og ASK. Ventetiden kan være lang: tag kontakt så tidligt som muligt.
- Specialiserede tilbud: hospitalernes børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatrien. Egen læge henviser jer, hvis der er behov.
- Kommunen, senere, for støtte og hjælpemidler. Guiden Finansiering af ASK beskriver, hvordan du søger.
Hvis der bliver stillet en diagnose, så læs videre i Autisme og ASK eller Downs syndrom og ASK.
Vent ikke på diagnosen for at kommunikere
Udredninger tager måneder. Imens har dit barn noget at sige: det er sultent, det har ondt, det vil lege, det vil have, at du kigger på det. Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) giver barnet en måde at sige det på i dag, med piktogrammer, fotos, fagter eller en app, der taler (Hvad er ASK?). Ved mistanke om en neuroudviklingsforstyrrelse anbefales det at begynde indsatsen uden at vente på, at diagnosen bliver bekræftet.
- »Han er for lille, han er ikke klar.« Der er ingen forudsætninger, og de helt små har også gavn af det: se Myter om ASK.
- »Hvis han har billeder, gider han ikke længere prøve at tale.« Undersøgelserne viser, at ASK ikke bremser talen, men ofte støtter den: se ASK og tale.
I denne uge derhjemme: tjeklisten
- Udskriv nogle få piktogrammer. Du behøver ikke en dyr enhed for at komme i gang: nogle få udskrevne og laminerede piktogrammer, placeret dér, hvor tingene sker (bordet, badeværelset, hoveddøren), er nok de første uger. Piktogrammerne fra ARASAAC er gratis.
- Vælg ord, der betyder noget for barnet (navnene i familien, krammedyret, yndlingsmaden, med fotos af jeres ting og jeres nærmeste), plus nogle få små ord, der kan bruges overalt: mere, færdig, stop, hjælp, vil, nej. Det er blandingen af de to, der virker (Laubscher & Light, 2018). Liste og forklaringer: Hvilke ord skal i værktøjet.
- Vis, hvordan man gør. Når du taler til barnet, så tryk på de tilsvarende piktogrammer på barnets tavle (»mere sæbebobler!«): det er modellering, den strategi, forskningen bedst underbygger. Sådan gør du: Modellér, vent, svar.
- Vent, og svar så. Giv 5 til 10 sekunders ægte stilhed, mens du kigger på barnet, og reagér så på ethvert forsøg: et blik, en fagt, et piktogram, der bliver rørt »ved et tilfælde«.
- Ikke kun ønsker. Sørg for, at barnet kan sige »nej«, kommentere (»adr«, »wow«) eller kalde på nogen: Mere end at bede om ting.
- Vis, hvad der skal ske, med billeder. Et enkelt »først / bagefter« (først skoene, bagefter legepladsen) mindsker ofte uroen ved skift: Visuel støtte: agenda, sekvenser og timer.
En app på telefon eller tablet giver en stemme, som alle kan høre, også på afstand: se Vælg dit værktøj: papir, tablet, afprøvning. Pictalks gratis ordforråd (PicTalk Basis 24, PicTalk Springbræt 48, PicTalk Horisont 80) præsenteres på deres egen side.
Hav altid værktøjet inden for rækkevidde
Et barn kan ikke sige »jeg er tørstig«, hvis tavlen ligger i et skab: værktøjet følger barnet overalt, ligesom stemmen.
- En fast plads i hvert rum, hvor familien opholder sig, i håndhøjde.
- En lamineret papirversion til de stunder, hvor tabletten ikke er praktisk: badet, svømmehallen, modellervoksen, bilen.
Byg ASK ind i rutinerne
Der er ikke brug for særlige sessioner: rutinerne kommer igen hver dag, i samme rækkefølge og med de samme ord, og det er ideelt til at lære. Små børn organiserer i øvrigt deres ord efter situationer snarere end efter kategorier (Fallon, Light & Achenbach, 2003). Vælg en eller to rutiner til at begynde med, ikke dem alle på én gang.
| Rutine | Ord at modellere | Eksempel på en sætning |
|---|---|---|
| Stå op og tage tøj på | tage på, tage af, hjælp, mere, færdig, kold | »Skal vi tage trøjen på?« |
| Måltid | spise, drikke, mere, færdig, godt, ikke godt, vil | »Vil du have mere?« |
| Bad | vand, varm, kold, åbne, lukke, stop, lege | »Er vandet for varmt?« |
| Leg | lege, min tur, din tur, mere, kig, falde | »Din tur til at kaste!« |
| Sengetid | læse, bog, sove, kram, lys, færdig | »Skal vi læse en side mere?« |
Nogle ord kommer igen overalt: mere, færdig, hjælp, vil. Det er kerneordene; hold dem altid på samme sted, så bevægelsen bliver automatisk (Organisér gitteret). Tilføj de personlige ord: lillesøsterens navn, hundens navn, yndlingsmorgenmaden. Idéer til at give barnet ægte grunde til at kommunikere (en lille portion, så det kan bede om mere, et låg, der er skruet lidt for hårdt på, så det kan bede om hjælp) finder du i Modellér, vent, svar.
Et ark til bedsteforældre, dagplejer og de nærmeste
Jo flere der bruger værktøjet, jo mere ser barnet det virke. Lav et ark på én side til dem, der passer barnet:
- Hvor værktøjet er, og hvor de vigtige ord står (mere, færdig, hjælp, nej, barnets yndlingsord).
- Hvordan man viser: tal helt normalt, i hele sætninger, og tryk samtidig på et eller to nøgleord.
- Hvordan man venter: 5 til 10 sekunder, mens man kigger på barnet, uden at gøre sætningen færdig for det.
- Hvordan man svarer: reagér på ethvert forsøg, også et upræcist, uden at kræve et talt ord.
- Reglen: værktøjet bliver ikke lagt væk, og det bliver aldrig taget fra barnet som straf.
Søskende er ofte fremragende rollemodeller, især hvis man gør det til en leg. Tilføj en signalordbog for at forklare de fagter og reaktioner, der er særlige for dit barn: se kortet »Sådan taler du med mig«. Materialer til udskrivning finder du på siden med ressourcer.
Hold ordforrådet levende
Et ordforråd, der aldrig ændrer sig, ender i en skuffe: manglende opdatering er en af de hyppigste grunde til, at værktøjer bliver opgivet (Johnson et al., 2006). Tilføj ordene, når de bliver nyttige: den nye ven, turen i zoo på lørdag, den tegnefilm, der er populær lige nu. Et foto taget med telefonen er nok. I Pictalks ordforråd er der tomme og skjulte felter, så det kan vokse, uden at noget skal flyttes.
Det er bedre at undgå
- At vente og »se tiden an«. Den tid, der går uden en måde at kommunikere på, er svær at indhente.
- At teste barnet (»vis mig hunden«) i stedet for at have rigtige samtaler.
- At lægge værktøjet væk, så det ikke går i stykker, eller tage det fra barnet som straf: det er barnets stemme.
- At kræve et talt ord, før man svarer på et piktogram. Alle former for kommunikation tæller.
Ofte stillede spørgsmål
Mit barn på 2 år taler ikke: er det nødvendigvis alvorligt?
Nej, ikke nødvendigvis. Nogle børn taler sent og indhenter siden det forsinkede, men det kan man ikke vide på forhånd: det er altid berettiget at tale med lægen om det, og at begynde med ASK indebærer ingen risiko for talen.
Mit barn rører ikke ved sin tavle: hvad gør jeg?
Bliv ved med at vise, hvordan man gør, uden at kræve noget, tjek, at ordene på tavlen virkelig interesserer barnet, og svar på ethvert forsøg. Læringen sker først gennem iagttagelse.
Hvem kan hjælpe mig med at komme i gang med ASK?
Talepædagogen er den centrale fagperson, men du kan sagtens begynde selv med nogle få piktogrammer og modellering og derefter bygge forløbet op sammen med de fagfolk, der følger dit barn: se Indfør ASK som team.
Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy
Kilder
- Beukelman, D. R. & Light, J. C. (2020). Augmentative & Alternative Communication (5. udg.). Brookes. Citerede studier: Bloom, 2000; Fallon, Light & Achenbach, 2003; Johnson et al., 2006; Laubscher & Light, 2018.
- Owens, R. E. (2005). Language Development: An Introduction. Allyn & Bacon.
- Haute Autorité de santé (2020). Troubles du neurodéveloppement : repérage et orientation des enfants à risque.
- Grille « Détecter les signes d'un développement inhabituel chez les enfants de moins de 7 ans ».