Hvad er ASK? Guiden til at komme godt i gang

Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) dækker alle de midler, der supplerer eller erstatter talen: fagter, tegn, piktogrammer, tavler, apps der taler, skrift. Den er for alle, hvis tale ikke er nok til at blive forstået i hverdagen, i alle aldre og uden forudsætninger. Her er det grundlæggende, og derefter de guider, du kan læse, alt efter om du er forælder eller fagperson.

Hvad er ASK helt præcist?

ASK (på engelsk AAC, augmentative and alternative communication) betegner alle de midler, der supplerer eller erstatter tale og skrift, fra fagter til talende apps. Det er hverken ét værktøj eller én metode: tegn, en mappe med piktogrammer og en tablet, der taler, er alle ASK.

Man taler om komplekse kommunikationsbehov, når en persons tale ikke dækker behovet for at kommunikere i hverdagen, uanset årsagen. Det gælder for eksempel:

børn, der endnu ikke taler eller kun taler meget lidt, med eller uden diagnose (mit barn taler ikke);
autistiske personer (autisme og ASK);
personer med Downs syndrom (Downs syndrom og ASK);
personer med cerebral parese eller multiple funktionsnedsættelser (adgang til ASK: siddestilling, kontakt, øjenstyring);
personer, der taler lidt, men har svært ved at gøre sig forstået, eller hvis kommunikation ikke er effektiv, for eksempel ved verbal dyspraksi (ASK og tale);
voksne, der mister talen efter en apopleksi (afasi) eller med ALS (ASK hos voksne).

»Men vi forstår ham jo fint«

Mange familier forstår deres barn, dets fagter, lyde og blikke. Det er værdifuldt, men det er til dels en illusion om kommunikation: i skolen, hos lægen eller i butikken kender samtalepartnerne ikke barnet lige så godt, kender ikke dets hverdag og forstår det dårligt. ASK handler om at blive forstået af alle, ikke kun af dem, der har lært at gætte. Kortet »Sådan taler du med mig« hjælper med at forberede de møder.

Alternativ eller supplerende: hvad er forskellen?

De to ord i forkortelsen beskriver to anvendelser, der supplerer hinanden.

	Alternativ kommunikation	Supplerende kommunikation
Rolle	Erstatter talen, når den mangler eller ikke kan bruges	Supplerer en tale, der findes, men ikke er nok
For hvem	Personer, der ikke taler	Personer, der taler lidt, eller som er svære at forstå
Eksempel	At bygge en sætning i en app, der siger den højt	At sige et ord og vise piktogrammet, når samtalepartneren ikke har forstået

»Supplerende« svarer til det engelske augmentative: man lægger nye midler oven i dem, der allerede findes. Grænsen ligger ikke fast: det samme værktøj kan erstatte talen hos én person og supplere den hos en anden.

ASK med eller uden hjælpemidler?

Den anden skelnen handler om det middel, man bruger.

Type	Princip	Eksempler
Uden hjælpemidler	Kun kroppen, uden ydre støtte	Fagter, tegn, mimik; tegn til tale; dansk tegnsprog
Med hjælpemidler, lavteknologisk	En støtte uden elektronik	Kommunikationstavle, mappe med piktogrammer, alfabettavle, visuel dagsplan på papir
Med hjælpemidler, højteknologisk	En elektronisk støtte	Tablet eller telefon med en ASK-app, talemaskine

ASK uden hjælpemidler er altid til rådighed, men kun de, der kender tegnene, forstår den (med tegn til tale siger man hele sætningen og tegner kun de vigtige ord). ASK med hjælpemidler kræver, at man har sit værktøj med, men alle kan forstå den: en syntetisk stemme kan høres på afstand, også af personer, der ikke kan læse.

Papir og digitalt supplerer hinanden, og en papirudgave er uundværlig, når enheden ikke er ved hånden. Læs vælg dit værktøj: papir, tablet, afprøvning for at sammenligne mulighederne og planlægge en afprøvning.

Piktogrammer, metoder, apps: et overblik

Piktogrammer er forenklede tegninger, der står for et ord eller en idé; den frie piktogrambank ARASAAC bruges i mange lande.
PECS er en ASK-metode bygget på udveksling af billeder, mest brugt til at lære at bede om ting (PECS eller robust ASK?).
PODD, udviklet af Gayle Porter, organiserer siderne efter hensigt (snakke, stille et spørgsmål, sige at noget er galt) frem for efter ordkategorier (mere end at bede om ting).
ASK-apps præsenteres i sammenligningen af ASK-apps.

Fagudtrykkene (skanning, kerneord, motorisk planlægning…) forklares i ASK-ordlisten.

Hvorfor taler man om multimodal kommunikation?

Ingen kommunikerer med kun ét middel: vi taler, men vi peger også, trækker på skuldrene og skriver en besked. En person, der bruger ASK, gør det samme: hun blander tale, lyde, fagter, papir og enhed, alt efter hvem hun taler med, og hvilken situation hun er i. Én form er aldrig nok (Williams, Krezman og McNaughton, 2008, citeret i Beukelman og Light, 2020).

Den samme person skifter mellem midlerne, alt efter hvem hun taler med, og hvilken situation hun er i.

Et tegn er ofte nok til en enkel anmodning til en nær person; appen bruges til at fortælle eller til at tale med en, der ikke kender tegnene; papiret tager over, når enheden ikke er der. Målet er altså ikke at erstatte ét middel med et andet, men at lægge flere til. En fagte eller en lyd, der bliver forstået, er en vellykket besked: svar på den, uanset kanal.

Kommunikation er en rettighed

At kommunikere er en grundlæggende menneskeret, men den bliver ofte overset af mangel på tid, uddannelse eller værktøjer, der er nemme at tage i brug. Adgang til kommunikation er en forudsætning for selvstændighed og læring, og den er uundværlig for trivsel og mental sundhed: meget problemskabende adfærd skyldes mangel på midler til at udtrykke sig. Bosteder og andre sociale tilbud bør derfor også give adgang til ASK (ASK på sociale tilbud).

Hvilke principper skal man kende, før man går i gang?

Principperne opsummerer forskningens konsensus, som Beukelman og Light (2020) har samlet den. Hvert princip uddybes i sin egen guide.

Der er ingen forudsætninger: ingen er for unge, for gamle eller »ikke klar«, og at træne såkaldte forudsætninger isoleret forbedrer ikke kommunikationen (Kangas og Lloyd, 1988; Romski og Sevcik, 1988), som myterne om ASK forklarer.
At formode kompetence vil sige at gå ud fra, at personen forstår mere, end hun kan udtrykke (myterne om ASK).
ASK hindrer ikke tale: den bremser ikke talen og hjælper den ofte på vej (Millar, Light og Schlosser, 2006; Romski et al., 2010), som ASK og tale uddyber.
Man lærer ASK ved at se den brugt: at vise piktogrammerne på personens eget værktøj, mens man taler til hende (modellering), har stor effekt på forståelse og udtryk ifølge flere metaanalyser (Allen et al., 2017; O'Neill, Light og Pope, 2018), se modellér, vent, svar.
Omgivelserne betyder lige så meget som værktøjet: et sprog, der ikke bruges til at kommunikere med de nærmeste, bliver til sidst opgivet, og fagpersonernes indsats alene er ikke nok (uddan kommunikationspartnerne).
At kommunikere er ikke kun at bede om ting: at dele en nyhed, hilse, lave sjov eller fortælle tæller lige så meget som at sige, hvad man har brug for (Light, 1988), se mere end at bede om ting.
Personlige ord tæller lige så meget som kerneord: en begynder starter med sine egne ord (navne, mad, lege) og nogle få stærke ord som »mere«, »færdig« eller »hjælp« (Laubscher og Light, 2018), se hvilke ord skal i værktøjet.
Ordforrådet bliver aldrig færdigt: et ordforråd, der ikke bliver opdateret, er en af de hyppigste grunde til, at værktøjer bliver opgivet (Johnson et al., 2006), derfor er det vigtigt at udvikle ordene i værktøjet.
Ordene flytter sig ikke: når hvert ord altid har samme plads, bliver bevægelsen for at nå det automatisk, se organisér gitteret.
ASK hjælper også med at forstå: visuelle dagsplaner virker i alle aldre (Bopp et al., 2004; Knight et al., 2015), se visuel støtte: agenda, sekvenser og timer.
At læse og skrive er et mål for alle: skrift er den eneste adgang til et ubegrænset ordforråd, og det kan undervises uden forudsætninger, se ASK og læsning.

Hvor skal man begynde?

Følg det forløb, der passer til dig, i rækkefølge. Hvis man kender personens situation (autisme, Downs syndrom, afasi…), så læs også den tilhørende guide, som er nævnt ovenfor.

Du er forælder

Mit barn taler ikke: hvor skal vi begynde: pejlemærker, faresignaler, de første skridt derhjemme.
Myter om ASK: »for ung«, »ikke klar«… hvad forskningen siger.
ASK og tale: også hvis barnet allerede siger nogle ord.
Modellér, vent, svar: sådan taler du med værktøjet i hverdagen.
Hvilke ord skal i værktøjet: de første ord, kerneord og personlige ord.
Visuel støtte: agenda, sekvenser og timer: hjælp dit barn med at forstå dagen.
Vælg dit værktøj: papir, tablet, afprøvning: prøv, før I beslutter jer.
Finansiering af ASK: sådan forbereder du en ansøgning om hjælpemidler.

Du er fagperson

Talepædagog, pædagog, lærer eller medarbejder på et bosted eller en institution:

Indfør ASK som team: udredning, ASK-ansvarlig, samarbejde i teamet.
Modellér, vent, svar: modellering, ventetid og uddannelse af kommunikationspartnere.
Hvilke ord skal i værktøjet: kerneord, randord og personlige ord.
Organisér gitteret: gitterstørrelse, faste pladser og farvekode.
Mere end at bede om ting: arbejd med alle kommunikative funktioner.
ASK og læsning: undervis i læsning og skrivning.
ASK i skolen: støtte, hjælpemidler og tilpassede materialer.
ASK på sociale tilbud: hvad en fælles ASK-plan bør indeholde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at lære ASK?

ASK læres som et sprog, over år, men man kan begynde i dag. Kommunikationspartnerne gør hurtigt fremskridt: under fem timers undervisning er nok til at ændre deres praksis (Kent-Walsh og Binger, 2013, citeret i Beukelman og Light, 2020).

Hvem kan hjælpe os?

En talepædagog kan rådgive jer og hjælpe med at vælge den rette metode og det rette værktøj. Spørg også jeres kommune, hvilken rådgivning og hvilke hjælpemidler der findes. Den internationale organisation ISAAC samler fagpersoner og familier.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

Beukelman, D. R. og Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication: Supporting Children and Adults with Complex Communication Needs, 5. udg., Paul H. Brookes.
Studier citeret efter denne bog: Williams, Krezman og McNaughton (2008); Kangas og Lloyd (1988); Romski og Sevcik (1988); Millar, Light og Schlosser (2006); Romski et al. (2010); Allen et al. (2017); O'Neill, Light og Pope (2018); Light (1988); Laubscher og Light (2018); Johnson et al. (2006); Bopp et al. (2004); Knight et al. (2015); Kent-Walsh og Binger (2013).