Talepædagogiske udredninger, kurser, apps: ASK har sit eget fagsprog, ofte lånt fra engelsk. Her er 53 begreber forklaret i én sætning efter Beukelman og Light (2020), med det engelske udtryk i kursiv; et begreb med link fører til den guide, der uddyber det. Om finansiering og hjælpemidler: se Finansiering af ASK.

A til C

ASK (AAC, augmentative and alternative communication): alternativ og supplerende kommunikation, alle de midler, der supplerer eller erstatter tale og skrift.

ASK med / uden hjælpemidler (aided / unaided AAC): med en ydre støtte (tavle, tablet) eller kun med kroppen (fagter, tegn, mimik).

Beskedbank (message banking): udvalgte sætninger optaget med ens egen stemme, før man mister talen, så de kan afspilles senere.

Co-konstruktion (co-construction): en besked, der bygges i fællesskab, hvor partneren foreslår, gætter eller fuldfører, og brugeren bekræfter eller retter.

D og F

Deltagelsesmodellen (Participation Model): ramme for udredning og intervention, der tager udgangspunkt i personens aktiviteter og i det, der hindrer hendes deltagelse.

Den mindst farlige antagelse (least dangerous assumption): uden bevis vælger man den antagelse, der gør mindst skade, hvis den er forkert, for eksempel at gå ud fra, at personen forstår.

Direkte udpegning (direct selection): personen peger selv på feltet, med fingeren, hånden, blikket eller et pegeredskab.

Fitzgerald-farvekode (Fitzgerald key): baggrundsfarver, der gives til felterne efter ordtype (personer, handlinger, beskrivelser…).

Formodet kompetence (presuming competence): at gå ud fra, at personen forstår mere, end hun kan udtrykke, og give hende et rigt sprogligt miljø.

Funktionel kommunikationstræning (functional communication training, FCT): at erstatte en problemskabende adfærd med en besked med samme funktion, som er mindst lige så nem at udtrykke.

H til K

Holofrase (holophrase): en gruppe ord, der bruges som én enhed, for eksempel »det er slut« eller »hvad er det?«.

Ikonicitet (iconicity): hvor meget et symbol ligner det, det står for, fra gennemsigtigt (kan gættes) til uigennemsigtigt.

Just-in-time-programmering (just-in-time programming): at tilføje et ord i værktøjet under aktiviteten, i det øjeblik det bliver nyttigt.

Kerneord (core vocabulary): en lille gruppe meget hyppige ord, der kan bruges overalt, som »mere«, »færdig« eller »gå«.

Kommunikationsbog (communication book): mappe i papir med faneblade, der samler sider med piktogrammer, ofte det første værktøj og senere en papirudgave af tabletten.

Kommunikationspartner (communication partner): enhver, der kommunikerer med brugeren (forælder, lærer, kammerat, plejepersonale).

Kommunikationstavle (communication board): en enkelt side med piktogrammer, udskrevet eller vist på en skærm, ofte knyttet til en aktivitet (måltid, bad, leg).

Kommunikativ kompetence (communicative competence): evnen til at kommunikere effektivt, som kombinerer sproglige, operationelle, sociale og strategiske færdigheder.

Kommunikative funktioner (communicative functions): grunde til at kommunikere, som at udtrykke et behov, dele en oplysning, skabe kontakt eller følge sociale normer.

Komplekse kommunikationsbehov (complex communication needs, CCN): personens tale er ikke nok til at kommunikere i hverdagen, uanset årsagen.

Kontakt (switch): stor knap eller sensor, der aktiveres med en del af kroppen (hånd, hoved, fod) for at vælge, ofte sammen med skanning.

L og M

LAMP (Language Acquisition through Motor Planning): metode bygget på faste pladser og gentagne bevægelser for hvert ord.

Lavteknologisk / højteknologisk (low-tech / high-tech): værktøjer uden elektronik (papirtavler, mapper, alfabettavler) eller med (tablets, talende enheder), der supplerer hinanden.

Literacy (literacy): evnen til at læse og skrive, som kan undervises for alle, uden forudsætninger.

Modellering (aided language modeling, aided input): partneren trykker på ordene på personens værktøj, mens hun taler; kaldes også sprogstimulering med hjælpemidler eller sprogbad.

Modelleringstavle (aided language board): tavle med piktogrammer, der hænger på væggen eller ligger på bordet, og som alle peger på, mens de taler.

Motorisk planlægning (motor planning): princippet om, at et ord altid har samme plads, så bevægelsen bliver automatisk.

Multimodalitet (multimodal communication): kombineret brug af flere kommunikationsmidler (fagter, lyde, piktogrammer, tale), uden at ét er vigtigere end et andet.

O og P

OBZ (Open Board Format): åbent filformat til at udveksle kommunikationstavler mellem apps, der understøtter det.

Ordforslag (word prediction): automatiske forslag til de næste sandsynlige ord, som sparer valg.

Partnerassisteret skanning (partner-assisted scanning): partneren siger eller viser mulighederne én ad gangen, og personen signalerer den rigtige.

PECS (Picture Exchange Communication System): metode i seks faser, hvor personen bytter et billede for det, hun vil have.

Piktogram (symbol, pictogram): forenklet tegning, der står for et ord eller en idé, hentet fra baser som ARASAAC.

PODD (Pragmatic Organisation Dynamic Display): ASK-system udviklet af Gayle Porter, hvor siderne er organiseret i pragmatiske grene.

Pragmatiske grene (pragmatic organisation): sider organiseret efter hensigt (snakke, bede om noget, sige at noget er galt) og ikke efter ordkategorier.

R og S

Randord og personlige ord (fringe and personal vocabulary): ord, der hører til et bestemt emne eller en bestemt person (navne, steder, mad, interesser).

Reparation (repair): strategi for at rette op på en besked, der er blevet misforstået, ved at gentage eller ændre den (tilføje en oplysning, forenkle, sige det på en anden måde).

Robust ASK (robust AAC): system, der på sigt gør det muligt at sige alt (bredt ordforråd, alle kommunikative funktioner, grammatik, bogstaver).

Signalordbog (signal dictionary, gesture dictionary): dokument, der beskriver en persons fagter og signaler, hvad de betyder, og hvordan man skal svare på dem.

Skanning (scanning): felterne lyser op ét efter ét, og personen aktiverer en kontakt, når det rigtige felt er fremhævet.

Skrevne valgmuligheder (written-choice conversation): partneren skriver 2 til 4 mulige svar med store bogstaver, så personen kan pege på sit, især ved afasi.

Stemmebank (voice banking): cirka 4 til 6 timers optagelse af ens egen tale for at skabe en syntetisk stemme, der ligner ens egen, og som kan sige alt.

»Sådan taler du med mig«-kort (communication passport, introduction strategy): besked, der forklarer en ny samtalepartner, hvordan personen kommunikerer, og hvordan man kan hjælpe.

T og U

T2L (transition to literacy): det skrevne ord vises stort i cirka 3 sekunder, når man trykker på et symbol, for at støtte læsningen.

Talemaskine (speech-generating device, SGD): elektronisk værktøj, der siger beskederne højt (en særlig enhed eller en tablet med en ASK-app).

Talesyntese (text-to-speech, TTS): computergenereret stemme, der læser beskederne højt.

Tegn til tale (key-word signing): man siger hele sætningen og tegner kun de vigtige ord.

Turholdende besked (floorholder): besked, der holder på ordet, mens man skriver, for eksempel »Vent, jeg skriver…«.

Udvidelse / omformulering (expansion / recast): at gentage personens besked i en mere fuldstændig form, for eksempel »mere saft« for »mere«.

V til Ø

Ventetid (wait time): en pause på 5 til 10 sekunder, hvor personen får tid til at udtrykke sig, før man hjælper.

Visuel dagsplan (visual schedule): billeder eller fotos, der viser forløbet af en dag eller en aktivitet.

Visuel scene (visual scene display, VSD): foto af en oplevelse, hvor områder af billedet siger ord, nyttigt for små børn og ved afasi.

Øjenstyring (eye gaze, eye tracking): adgang med blikket, hvor et kamera følger øjnene og vælger det felt, man ser på.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes.