»Hvis han får en tablet, gider han ikke tale mere.« Det er ofte den første bekymring, når nogen foreslår alternativ og supplerende kommunikation (ASK). Forskningen er klar: ASK bremser ikke talen, den følger den ofte på vej, og den hjælper også personer, der taler lidt, når deres tale ikke er nok.

Hvad viser studierne?

• En litteraturgennemgang fandt ingen tilfælde af tilbagegang i talen; en del af deltagerne fik endda mere tale (Millar, Light & Schlosser, 2006).
• Hos små børn med forsinket sprogudvikling gik et værktøj med syntetisk stemme hånd i hånd med en udvikling af talte ord (Romski et al., 2010).
• Hos autistiske børn med lidt tale gav en talende tablet føjet til et interventionsprogram flere spontane ytringer, og forskellen var stadig tydelig, når man kun talte de sagte ord (Kasari et al., 2014). En gennemgang af værktøjer med taleudgang ved autisme peger i samme retning (Schlosser & Wendt, 2008).
• Hos små børn med Downs syndrom så man en rækkefølge: først visuelle scener, så tegn, så talen, der tager over (Light & Drager, 2012).

Erhvervede vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser: de fleste får eller genvinder tale med ASK, og det skal familierne have at vide fra starten (Beukelman & Light, 2020).

Hvorfor ASK kan hjælpe talen

• Mindre pres. Beskeden når frem via værktøjet, og talen kan afprøves, uden at der står noget på spil.
• En konstant lydmodel. Hvert felt, man trykker på, siger ordet på samme måde, knyttet til hensigten, hundredvis af gange.
• Flere samtaler. Den, der kan svare, kommentere og spørge, får flere svar: sproget bygges i de udvekslinger.
• Sproget før udtalen. Ordene, deres betydning og måden at kombinere dem på udvikler sig, selv når udtalen endnu ikke følger med.

Det, forskningen ikke lover

ASK får ikke talen til at komme med sikkerhed: nogle vil tale, andre lidt, andre slet ikke. Den tager intet væk og giver straks en måde at udtrykke sig på. At vente på talen har en pris: forståelsen udvikler sig, men udtrykket sidder fast, med frustration og nogle gange problemskabende adfærd (Beukelman & Light, 2020). De andre myter (alder, forudsætninger, »han er ikke klar«) behandles i Myter om ASK.

Han taler lidt: hvad skal han bruge ASK til?

»Han taler, så han har ikke brug for en tablet«: det er at glemme, at ingen kommunikerer med kun ét middel. Vi blander alle stemme, fagter, mimik og skrift, alt efter samtalepartner og situation (Williams, Krezman & McNaughton, 2008). En person med begrænset tale bruger den til det, den er god til, og støtter sig til ASK for at:

Hvordan hjælper man samtalepartneren med at forstå?

• Annoncér emnet ved at vise et billede eller et ord (»skole«, »fodbold«), før man taler: cirka 28 % bedre forståelighed for ord, 11 % for sætninger.
• Vis forbogstavet i hvert ord på en alfabettavle, mens man siger det: cirka 25 % bedre for sætninger. Det forudsætter, at man kender bogstaverne, og derfor er det en god idé at arbejde med dem tidligt.

De to teknikker er mest undersøgt hos voksne, hvis tale er svær at forstå (Hanson et al., 2004): tilpas dem sammen med talepædagogen.

Hvordan organiserer man en brug med pauser?

• Hav altid værktøjet inden for rækkevidde. Gemt i et skab er det ikke til nogen hjælp, når talen går i stå. Et let format hjælper: telefon, en udskrevet tavle i lommen, et ur.
• Forbered hele beskeder til de øjeblikke, hvor talen svigter (»det gør ondt«, »giv mig tid«, »jeg vil hjem«), som kan nås med et eller to tryk. Se Mere end at bede om ting.
• Hold ordene på de samme pladser: hånden finder vejen, selv efter flere dage uden værktøjet (se Organisér gitteret).
• Fortæl samtalepartnerne, at det er helt normalt at skifte fra tale til værktøj. Et kort med »Jeg taler lidt. Hvis du ikke forstår mig, kan jeg vise dig det på min telefon« hjælper med fremmede (se kortet »Sådan taler du med mig«).
• Påtving ikke værktøjet, når talen bliver forstået, men tag det ikke væk, når talen går frem.
• Gentag det valgte ord højt, og byg det ud (»mere« bliver til »mere saft«). Se Modellér, vent, svar.

Verbal dyspraksi: hvad ASK kan give

Verbal dyspraksi (på engelsk childhood apraxia of speech) er en vanskelighed med at planlægge talens bevægelser. Barnet ved, hvad det vil sige, men hjernen har svært ved at programmere og sammenkæde bevægelserne med læber, tunge og kæbe. Talen er meget svær at forstå eller helt fraværende, selvom forståelsen og lysten til at kommunikere ofte er der.

Selv hvis talen går frem med behandlingen, har årene med venten en pris: barnet begrænser det, det siger, til det, det kan udtale. Sideløbende med intensiv talepædagogisk behandling giver ASK barnet mulighed for at producere længere og mere nuancerede beskeder end med talen alene (Beukelman & Light, 2020). Afhængigt af sværhedsgrad og alder bruges den som det vigtigste udtryksmiddel, som hints (emne, forbogstav), som redskab til at rette misforståelser, som adgang til læsning og skrivning eller som støtte til at træne talen. Derefter træder den langsomt i baggrunden, i barnets tempo.

Optag en lydmodel på en knap

En lydmodel knyttet til hver besked kan bruges som reference, når man træner talen (Ball & Stading, 2006). Vælg sammen med talepædagogen de ord, I arbejder med i behandlingen, og optag dem. I Pictalk Buddy: gå i redigeringstilstand, åbn knappen, og tryk på »Oplæst tekst« og derefter »Audio«: optagelsen afspilles i stedet for den syntetiske stemme.

Ret misforståelser

Når man ikke bliver forstået, kan man gentage eller ændre beskeden: tilføje en oplysning, forenkle, sige det på en anden måde. Lær barnet mindst to reparationsstrategier (Halle, Brady & Drasgow, 2004). ASK giver en »plan B«: vise ordet eller bruge strategiske beskeder som »Det er ikke det«, »Det begynder med…«, »Jeg giver dig nogle hint«, »Vent, jeg leder efter ordet…«. I Pictalks ordforråd ligger de i grenen »Blive forstået«.

»Motorisk planlægning«: to betydninger

I ASK betyder udtrykket, at hvert ord bliver på samme sted på skærmen, så håndens bevægelse bliver automatisk. I talepædagogik betyder det planlægningen af talens bevægelser, som er kernen i verbal dyspraksi. Faste pladser er et bredt anerkendt princip; LAMP-tilgangen, der gør det til sin metode, har endnu kun foreløbig evidens (Bedwani, Bruck & Costley, 2015).

Og hvis nogen råder jer til at vente?

Spørg, hvad man præcis venter på, og hvad personen kan bruge i mellemtiden for at blive forstået. Den internationale organisation ISAAC samler fagpersoner og familier.

Ofte stillede spørgsmål

Bliver mit barn doven med at tale?

Studierne viser ikke den effekt. At tale er ofte hurtigere end at lede efter et ord på en skærm: når talen er mulig og bliver forstået, bruger personen den.

Hvilket ordforråd til brug en gang imellem?

Et kompakt ordforråd med faste ord og færdige beskeder til nødsituationer og til at rette misforståelser. På telefonen er PicTalk Basis 24 et godt udgangspunkt, som kan suppleres med personlige ord.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

• Beukelman, D. R., & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication (5. udg.), Paul H. Brookes.
• Studier citeret efter Beukelman & Light (2020): Millar, Light & Schlosser (2006); Romski et al. (2010); Kasari et al. (2014); Schlosser & Wendt (2008); Light & Drager (2012); Williams, Krezman & McNaughton (2008); Garrett & Lasker (2005); Hanson et al. (2004); Ball & Stading (2006); Halle, Brady & Drasgow (2004); Bedwani, Bruck & Costley (2015).
• Zisk, A. H., & Dalton, E., 2019, »Augmentative and Alternative Communication for Speaking Autistic Adults«, Autism in Adulthood.