Autisme og ASK: at forstå og kommunikere

Autisme påvirker først og fremmest den sociale kommunikation, og mange autistiske personer taler lidt eller slet ikke. Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) giver dem allerede nu andre måder at forstå og udtrykke sig på, uden at vente på talen og uden at hindre den.

Hvad er autisme i dag?

Autismespektrumforstyrrelse er en neuroudviklingsforstyrrelse, som varer hele livet og viser sig meget forskelligt fra person til person. Den samler to slags vanskeligheder:

i kommunikation og socialt samspil;
gentagende adfærd, snævre interesser og et stort behov for rutiner, som gør det uforudsete svært.

Asperger, uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse, Hellers syndrom: disse kategorier er slået sammen. DSM-5 (2013), en af de internationale diagnosemanualer, har samlet de tidligere gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder Aspergers syndrom, den uspecificerede gennemgribende udviklingsforstyrrelse og den disintegrative forstyrrelse i barndommen, i én diagnose: autismespektrumforstyrrelse, som angiver, hvor meget støtte personen har brug for. De gamle betegnelser står stadig i ældre udtalelser og journaler.

De første tegn viser sig ofte i den tidlige barndom: barnet søger lidt øjenkontakt, reagerer lidt på sit navn, leger lidt med andre børn, og sproget kan komme sent. Diagnosen stilles efter en udredning hos fagpersoner: observation af barnet, samtaler med forældrene, test af kommunikation og socialt samspil. Udviklingstrin og forløb: Mit barn taler ikke: hvor skal vi begynde?

Årsagerne er mange: både genetiske faktorer og miljøfaktorer spiller ind. Vacciner hører ikke til dem: den idé bygger på forældede eller udokumenterede studier.

For at finde vej kan du spørge din kommune og PPR, og Landsforeningen Autisme samler autistiske personer og deres pårørende.

Hvorfor tilbyde ASK med det samme?

Mindst 30 % af autistiske personer har lidt eller ingen funktionel tale (Beukelman & Light, 2020). Piktogrammer, fotos, en tablet, der taler, tegn og bevægelser giver dem andre måder at udtrykke sig på (se Hvad er ASK?). Tre ting sparer tid:

Ingen forudsætninger. At træne øjenkontakt eller pegning for sig forbedrer ikke kommunikationen: man begynder med det samme (se Myter om ASK).
ASK hindrer ikke talen: den hjælper den ofte, også hos autistiske børn med lidt sprog (Kasari et al., 2014). Se ASK og tale.
Et piktogram skal læres. Autistiske børn tolker, ligesom andre små børn, ofte standardsymboler forkert (McCarthy et al., 2018): man viser dem i situationen.

Derfor bruger omgivelserne selv værktøjet, mens de taler: denne modellering har store effekter på forståelse og udtryk, også ved autisme (se Modellér, vent, svar).

ASK bruges ikke kun til at bede om ting: den hjælper også med at forstå, forudse, dele og fortælle.

Hvordan hjælper man med at forstå og forudse?

ASK hjælper også forståelsen. En ung autistisk dreng fulgte mundtlige beskeder med ét trin, men beskeder med to eller tre trin, når hans lærer skrev dem, mens hun talte, og hans vanskelige adfærd blev mindre (Light et al., 1998).

Visuelle skemaer imødekommer behovet for forudsigelighed, i alle aldre (Bopp et al., 2004; Knight, 2015). To ting hjælper særligt: at flytte de afsluttede aktiviteter over i et »færdig«-felt, hvor man stadig kan bede om dem igen, og at give valg inden for rutinen (hvilket trin først, hvem der hjælper). I praksis: Visuel støtte: agenda, sekvenser og timer.

Dagens agenda i Pictalk Buddy: seks af dagens aktiviteter, hver med sit piktogram og sit klokkeslæt, fra »Gøre sig klar til arbejde« kl. 7 til »Arbejde« kl. 13; den sidste, i grønt, er markeret med en ring. — I Buddys agenda har hver af dagens aktiviteter sit piktogram og sit klokkeslæt, i rækkefølge; den igangværende aktivitet fremhæves.

Over 90 % af autistiske personer viser på et tidspunkt vanskelig adfærd (Jang, 2011), som ofte betyder »jeg vil have den« eller »jeg vil have, at det holder op«: man finder budskabet og lærer personen en anden måde at sige det på (se Problemskabende adfærd).

Hvordan kommunikerer man ud over at bede om ting?

At bede om ting er et godt udgangspunkt, ikke et mål: programmer, der kun handler om at bede om ting, skaber passive kommunikatorer, som beder og svarer, men sjældent tager initiativ til en samtale (Light, Parsons & Drager, 2002). PECS har for eksempel solid evidens for at lære at bede om ting, men kun lidt for at lære at kommentere (Ganz et al., 2012): se PECS eller robust ASK?. Værktøjet skal også gøre det muligt at sige nej, kommentere, stille spørgsmål, hilse og fortælle (se Mere end at bede om ting).

Dele opmærksomhed

Fælles opmærksomhed (at dele interessen for den samme ting med en anden) er et vigtigt mål ved autisme. De bedste anledninger er fælles læsning, videoer og leg, med deres lydeffekter og omkvæd. At tilføje et ord i øjeblikket, for eksempel et foto af hesten i bogen med dens vrinsken, tager under et minut og giver flere ture i samtalen.

Fortælle med fotos og videoer

At skiftes til at tale og at fortælle om noget, der er sket, er ofte svært ved autisme. Beukelman og Light (2020) anbefaler videoscener til at øve det, og autistiske børn forstod beskeder bedre, når de blev vist som scener (Schlosser, 2013). I Buddy gemmer dine egne fotos og notesbøgerne dagens oplevelser, så I kan tale om dem om aftenen.

Ekkolali: hvad gør man, når dit barn gentager sætninger?

Ekkolali er at gentage ord eller sætninger, man har hørt. Det gælder fra 25 % til 91 % af autistiske børn alt efter undersøgelsen, fordi definitionen varierer meget (Sutherland et al., 2024). Man skelner mellem to former:

umiddelbar: til »Vil du have vand?« svarer barnet »vand?«;
forsinket: barnet gentager senere en replik fra en tegnefilm, en vending fra læreren, en højttalermeddelelse fra supermarkedet.

Gentagelserne har ofte en funktion: at holde kontakten, at sige »ja«, at bede om noget, at berolige sig selv, at kommentere (Prizant & Duchan, 1981; Prizant & Rydell, 1984). Det handler altså ikke om, hvorvidt barnet gentager, men om at forstå hvorfor og hvornår.

Observér, og svar så på meningen

Før en lille notesbog: sætningen, tidspunktet, hvad der skete lige før og lige efter. Ofte vil du se funktioner tegne sig. »Vi skal på legepladsen!« sagt med en figurs stemme foran døren betyder måske »jeg vil ud«; »det er slut, det er slut« under en aktivitet betyder »jeg vil stoppe«. Svar på ønsket, og vis samtidig »jeg vil ud« på tabletten. Skriv disse sammenhænge ind i en signalordbog, som du deler med omgivelserne (se Præsentér dig og bliv forstået).

Læg barnets sætninger ind i værktøjet

De fleste har brug for enkeltord til at bygge sætninger og færdige beskeder til at gå hurtigt (Beukelman & Light, 2020). Til et barn, der gentager meget:

indspil de sætninger, barnet allerede bruger med en tydelig funktion (»så går vi!«, »nu skal vi have eftermiddagsmad«);
giv knappen en etiket, der er den samme som det, barnet siger: en knap med »hund«, der siger en hel sætning, skaber misforståelser;
hav enkeltordene ved siden af, altid på samme plads, så barnet kan sige noget andet.

Vil ASK øge gentagelserne?

De få casestudier om emnet giver ikke grundlag for en konklusion, og ASK bremser ikke talen. Et barn, der trykker længe på den samme knap, udforsker ofte værktøjet, lidt som et barn, der pludrer, men det kan også regulere sig selv eller bære et egentligt budskab. Svar ved at modellere andre ord i stedet for at tage tabletten væk.

Hvad med GLP?

»Gestalt language processing« (GLP), sprogudvikling i gestalter, beskriver en vej ind i sproget gennem hele blokke (sætninger, replikker), som barnet lidt efter lidt deler op og sætter sammen på nye måder. Tilgangen interesserer mange familier, men styrken af evidensen er omdiskuteret (Hutchins, Knox & Fletcher, 2024; Bryant et al., 2025). Vi tager ikke stilling: tal med talepædagogen om det. Et værktøj, der både tilbyder hele sætninger og enkeltord, altid på de samme pladser, passer til begge måder at lære på.

Ofte stillede spørgsmål

Mit barn peger ikke: kan det bruge en tablet?

Ja. Man kan begynde med få, meget store felter og modellere meget: pegningen kan udvikle sig gennem brugen.

Hvor mange piktogrammer skal der være i starten?

Få, men motiverende og varierede ord: barnets egne ord plus nogle små stærke ord som mere, færdig, stop, hjælp mig. Man tilføjer flere efterhånden (se Hvilke ord skal i værktøjet).

Skal man forhindre et barn i at gentage?

Det er som regel mere nyttigt at finde ud af, hvad gentagelsen betyder, svare på det og vise andre måder at sige det på end at forbyde den.

Pictalk Buddy samler ASK-tavler, visuel dagsplan, guidede sekvenser og livsbøger med de samme piktogrammer på Android, iOS, nettet og uret. En app til valgfri pris, udviklet af en forening. Se Buddy

Kilder

American Psychiatric Association, 2013, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), American Psychiatric Publishing.
Beukelman, D. R. & Light, J. C., 2020, Augmentative & Alternative Communication, 5. udg., Paul H. Brookes, kapitel 5, 9, 10 og 11.
Studier citeret efter Beukelman & Light (2020): Kasari et al. (2014); McCarthy et al. (2018); Light et al. (1998); Bopp et al. (2004); Knight (2015); Jang (2011); Light, Parsons & Drager (2002); Ganz et al. (2012); Schlosser (2013).
Om ekkolali: Sutherland et al. (2024); Prizant & Duchan (1981); Prizant & Rydell (1984).
Om GLP: Hutchins, Knox & Fletcher (2024), Autism & Developmental Language Impairments; Bryant et al. (2025), systematisk review, Current Developmental Disorders Reports.